Danmarks hæderkronede boligpolitik modarbejder udviklingen af forsyningsområdet
Udrulningen af fjernvarmen, boring efter geotermi og opsætning af el-ladestandere udfordrer den måde, vi planlægger vores byer, boliger og arkitektur ud fra. Derfor skal boligpolitikken ændres, hvis den skal tjene udviklingen af nye decentrale energisystemer bedst muligt, skriver Laila Kildesgaard.
Laila Kildesgaard
Ekspert i grøn omstilling og lokal udvikling, bestyrelsesmedlem i EWII, Trefor El Net Øst, DBC Digital, Gate 21, CRT og Det Københavnske TeatersamarbejdeJeg er blevet spurgt, hvordan man kan udarbejde ny arkitekturpolitik i en tid med klimakrise. Vi har indrettet os med en række dilemmaer, der gør det svært.
Mit bud er, at man skal lave små, kortvarige planer, der passer til de hurtige ændringer, vi oplever i både den lokale energiforsyning, vores familiestruktur og arealanvendelse.
Lad mig pege på et par aktuelle eksempler:
Et af de små, men i bybilledet meget tydelige, tegn på, at klima- og energikrisen påvirker byplanlægningen og arkitekturen, er placeringen af affaldsindsamlingen.
På den store klinge handler det om at gå fra lossepladser til ressourcecentre eller genbrugspladser. I den mindre skala handler det om, at vi nu placerer affaldssortering midt i beboelsen i stedet for bagved.
I DR’s programserie blev en designopgave med at løse affaldssortering i lejligheder hurtigt udnævnt til årets hadeopgave. En beskidt og upopulær opgave for arkitekter
Laila Kildesgaard
I det nybyggede kvarter Nordre Fælled på Amager er syv containere placeret i midten af bebyggelsen - som et gadekær kunne have været det for 200 år siden.
I Nordhavnskvarteret i København ligger der en nærgenbrugsstation centralt placeret. Det er store permanente fysiske markeringer i bybilledet, når man tænker på, at hele Fyn har fået dispensation til at lave et centralt sorteringsanlæg.
Det kan med andre ord være svært at forudsige, hvad udsigterne er for sortering i ti fraktioner hjemme i boligen.
I DR’s programserie 'Danmarks næste klassiker' fra foråret 2023 blev en designopgave med at løse affaldssortering i lejligheder hurtigt udnævnt til årets hadeopgave. En beskidt og upopulær opgave for arkitekter.
Af andre fysiske ændringer, som planlæggere skal tage hensyn til lige nu, kan nævnes udrulningen af fjernvarmen, boring efter geotermi og opsætning af el-ladestandere. De nye decentrale energisystemer kommer til at udfordre, den måde vi planlægger på.
Vi skal lave små planer, men vi bør også bygge meget mindre, end vi gør i dag. Et af de største dilemmaer i boligpolitikken i Danmark er, at den modarbejder, at vi bruger mindre plads.
Boligpolitikken vanskeliggør den rigtige efterspørgsel efter en arkitekturpolitik, der er tilpasset klimakrisen. Det offentlige yder boligstøtte, så det er muligt at bo på flere kvadratmeter, end ens indkomst ellers ville give mulighed for.
Vi har en hæderkronet politik for at understøtte ældre i at blive alene længst muligt i deres store hjem. Det er et paradoks, at samfundet subsidierer, at singler og ældre kan bo i familiehuse.
Dertil er en stensikker investering i Danmark at erhverve sig mere plads og flere boliger i København og andre store byer.
Det er alle tre eksempler på, at den danske boligpolitik understøtter, at vi hver især erhverver os flere kvadratmeter, end vi har brug for.
Det meste af vores liv bor vi faktisk et forkert sted. Den rigtige arkitekturpolitik i en krisetid er dermed afhængig af, at lovgivningen bliver ændret, så vi belønner flytninger, fortætning, fælles plads, og at mange mennesker bor sammen.
Hvad der også er vigtigt i arbejdet med landskabsarkitektur i en krisetid kunne være, hvordan det åbne land i Danmarks skal indrettes efter 200 år med fokus på landbrugsproduktion
Laila Kildesgaard
Energieffektiviseringer og bæredygtige byggematerialer ændrer ikke nok på de grundlæggende dilemmaer, selvom begge dele er vigtigt.
Et af de projekter som landskabsarkitekter ser på i klimakrisens navn er, hvordan de bærelag, de lægger under veje og bede når de etableres, kan udvikles i en mere bæredygtig retning. Det handler igen om materialer.
Et alternativt bud på, hvad der også er vigtigt i arbejdet med landskabsarkitektur i en krisetid kunne være, hvordan det åbne land i Danmarks skal indrettes efter 200 år med fokus på landbrugsproduktion.
Nye kombinationsmuligheder for energi- og landbrugsproduktion, skovrejsning, biodiversitet, rekreation og turisme ser ud til at være et potentiale i det åbne land i de kommende år.
At udløse det potentiale vil formentlig hænge sammen med en begrænsning i spredningen af den bymæssige bebyggelse. Hvilket bringer os tilbage til behovet for arkitekturpolitik, der bygger på nye tendenser på forsyningsområdet, i boligpolitikken og dermed det åbne land.