IDA: Planlægning er et effektivt værktøj i kampen mod energispild
Det vil være hensigtsmæssigt, hvis kommende lokal planlægning og nationale energiinitiativer i Danmark forholder sig strategisk til udnyttelse af overskudsvarmen. For det er som bekendt tosset at fyre for gråspurvene, skriver Pernille Hagedorn-Rasmussen.
Pernille Hagedorn-Rasmussen
Ekspert i energi og klima, chefkonsulent, IDADen grønne omstilling er en omstilling, der skal ske alle steder i samfundet. Uanset hvor vi kigger hen, skal der skrues på knapperne for at reducere spildet af ressourcer.
Overskudsvarme sendes i dag ud i luften – skal det fortsætte sådan?
I dag udnyttes kun en brøkdel af overskudsvarmen i Danmark, og senest har partier og aktører kritiseret prisloftet for at stå i vejen for en bedre udnyttelse.
Men hvordan skal overskudsvarmens potentiale indfries? Altinget Energi og Forsyning inviterer til temadebat om den varme, der hver dag suser ud i den blå luft.
Ønsker man at deltage i debatten, kan der skrives til debatredaktør Jeppe Højberg Sørensen.
En af de knapper, der skal skrues på, er den, der sikrer det fulde udbytte af den energi, vi producerer og forbruger. Det skal ske i virksomhederne, i forsyningen, men også i planlægningen lokalt og nationalt.
Planlægning er nøgleordet her. Strategisk planlægning og koordinering er centrale værktøjer til at stoppe spild af energi gennem for eksempel bedre udnyttelse af overskudsvarmen.
Og jo mere vi kan øge energieffektiviteten bredt i samfundet, jo større effekt vil det have på den grønne omstilling. Både i forhold til at reducere CO2 og i forhold til at mindske presset på udbygningen af ny energiproduktion.
I kommuner arbejder man med strategiske energiplaner, hvor kommunen - når planerne er bedst - tænker både forsyning, energiforbrug og energibesparelser ind i planprocesserne.
Strategisk planlægning
Lige nu er kommunerne i fuld gang med at planlægge omlægningen af Danmarks mange huse med individuelle olie- eller naturgasfyr til enten fjernvarme eller individuelle varmepumper.
266.000 ejere af ejendomme har fået brev om, at deres ejendom inden for de nærmeste år kan forvente fjernvarme. Fjernvarmeområderne vil derfor vokse hurtigt, og her vil det være smart, hvis man fra start indtænker mere overskudsvarme i varmeforsyningen.
Udnyttelse af overskudsvarmen fra de nye typer af energianlæg er strategisk vigtigt.
Pernille Hagedorn-Rasmussen
Chefkonsulent, Ingeniørforeningen IDA
Udnyttelse af overskudsvarme er jo ikke noget, der bare lige fikses 1:1 mellem virksomhed og forbruger.
Hvis varmen skal udnyttes, så skal der være eller etableres et system, som varmen kan kobles ind i – og dermed nogle forbrugere, der faktisk kan bruge varmen.
Den strategiske energiplanlægning bliver yderligere vigtig, når regeringen om kort tid løfter sløret for placeringen af de kommende energiparker på land.
Her er det IDAs klare anbefaling, at kommunerne forholder sig til energiparkerne i deres strategiske energiplaner.
Når det handler om bedre udnyttelse af overskudsvarmen vil det sige, at for eksempel placeringen af power-to-x-anlæg, der udover brint og måske electrofuels også vil få en stor (overskuds-)varme produktion, bliver etableret i nær tilknytning til, hvor varmen kan bruges.
Udnyttelse af overskudsvarmen fra de nye typer af energianlæg er strategisk vigtigt både for kommunerne, forsyningerne og for borgernes energiregninger.
Væk med prisloftet
Overskudsvarme som kilde til fjernvarme har haft forsyningernes opmærksomhed længe.
Som Kim Winter fra Fjernvarme Fyn fremhævede i sit indlæg 5. februar, så er investeringerne i gang, og hos Fjernvarme Fyn er der samlet set investeret omkring 400 millioner kroner i overskudsvarmeanlæg.
Det er ikke overskudsvarmen i sig selv, der er den kritiske faktor, for der er masser af den.
Pernille Hagedorn-Rasmussen
Chefkonsulent, Ingeniørforeningen IDA
Det er en rigtig god ide, for det giver samfundsøkonomisk mening, at overskudsvarmen udnyttes bedre - og flere må gerne komme med på vognen.
Det er ikke overskudsvarmen i sig selv, der er den kritiske faktor, for der er masser af den. Den nød, vi skal knække, handler om at undgå at spild ved at kanalisere det varme overskud over i nyttige anvendelser, som for eksempel fjernvarmen.
Her banker mange ellers rigtig fornuftige overskudsvarmeprojekter desværre hovedet mod prisloftet, hvad mange har bragt eksempler på i debatten.
I det hele taget har der her i temadebatten på Altinget været fremført mange gode argumenter for at fjerne prisloftet og tilmed med støtte fra alle sider i det politiske landskab. I IDA håber vi da også, at det kommer til at ske.
At fyre for gråspurvene
For ikke nok med at det er spild af energi, hvis overskudsvarmen ikke udnyttes, så er det også rettidig omhu at kigge efter nye kilder til fjernvarmen.
Det vil være hensigtsmæssigt, hvis kommende lokal planlægning forholder sig strategisk til overskudsvarmen.
Pernille Hagedorn-Rasmussen
Chefkonsulent, Ingeniørforeningen IDA
For eksempel ved vi jo, at kraftvarmen på sigt vil forsvinde, når store varmepumper overtager kulværkerne, forbruget af træpiller skal reduceres og affaldsvarmen bliver mindre i takt med bedre ressourceudnyttelse. Derfor skal vi have andre kilder ind og bidrage til fjernvarmen.
I IDAs Klimasvar 2045 vurderede vi for eksempel, at der er energimæssigt og samfundsøkonomisk potentiale for, at industriel overskudsvarme kan bidrage med op til ti procent af den danske fjernvarmeproduktion i 2030.
Derfor vil det være hensigtsmæssigt, hvis kommende lokal planlægning og nationale energiinitiativer i Danmark forholder sig strategisk til overskudsvarmen.
I de strategiske energiplaner skal kommunerne spørge sig selv: Hvordan kan vi klogest etablere fjernvarmenet, der udnytter lokal overskudsvarme - og hvordan ser det ud med lokaliseringen af nye virksomheder?
Skal vi måske faktisk indtænke brugen af overskudsvarme i planlægningen af nye erhvervsområder? Ikke al overskudsvarme giver mening at udnytte, men meget gør. Og det er som bekendt tosset at fyre for gråspurvene.