KTC-formand: Varmeforsyningen er mest bæredygtig hos det offentlige

Af Michael Damm
Chef for bæredygtighed og udvikling i Aalborg Kommune samt formand for KTC's faggruppe for Klima, Energi & Ressourcer

Findes der nogen højere hensyn, som begrunder, at varmeforsyningen skal drives i enten offentligt eller privat regi?

For at besvare ovenstående spørgsmål kan man let komme til at tage sin ”politiske hat på”.  I nærværende indlæg har jeg i stedet prøvet at kigge på spørgsmålet ud fra en bæredygtighedsvinkel.

Når man ser på de store globale udfordringer, vi står over for at skulle modgå inden for de kommende år, er der et spørgsmål, som er helt centralt: Hvor meget tid har vi til at løse udfordringerne?

Behov for cirkulære systemer
I forhold til klodens muligheder for at forsyne os med ressourcer kan vi konstatere, at Danmark i dag har et forbrug, som betinger, at vi har fire kloder til rådighed, idet vi i år ramte dagen, hvor vi havde opbrugt ”vores ressourcekvote” allerede i marts måned.

Den såkaldte ”Overshoot Day” 2018 for Danmark var 28. marts. Der er altså den dag, hvor der ikke er flere ressourcer til rådighed, hvis vi fortsætter den nuværende udvikling.

Skal det være muligt for os som samfund at optræde som driver for etableringen af det nødvendige integrerede energisystem, har vi de bedste kort på hånden, hvis varmeproduktionen kan styres i forhold til samfundsbehov.

Michael Damm
Chef for bæredygtighed og udvikling i Aalborg Kommune samt formand for KTC's faggruppe for Klima, Energi & Ressourcer

Med det voksende befolkningstal og med ønsket om fortsat global vækst rykkes tidspunktet for denne dag hele tiden tilbage. Der er behov for en snarlig omlægning til en cirkulær økonomi inklusive cirkulære energisystemer.

En klimadeadline skal nås
I oktober måned i år fremlagde FN's klimapanel sin nok skarpeste konklusion nogensinde. En konklusion, som efterfølgende er blevet gentaget på COP 24-mødet. 

Uden øget handling vil opvarmningen i slutningen af århundredet nå 3,7 - 4,8 °C, hvilket med meget høj risiko vil medføre alvorlige, udbredte og irreversible negative konsekvenser på globalt plan.

Panelet konkluderede samtidigt, at den gode nyhed er, at vi har 10-15 år til at handle, hvis vi skal sikre, at Paris-aftalens mål bliver nået.

Der er altså ingen tvivl om, at vi som samfund har behov for at kunne styre den nødvendige grønne omstilling. Der er en deadline, der skal nås, og i denne sammenhæng er det meget usikkert at satse på markedet.

Med vedtagelsen af FN's verdensmål har verdenssamfundet opstillet klare mål for energisektoren. Hvis vi kigger nærmere på nedenstående mål og delmål, er det tydeligt, at energiforsyning også handler om udviklings-/social politik og erhvervsudvikling.

En markedsgørelse af varmeforsyningen vil meget vanskeligt kunne spille sammen med målet om for eksempel universel adgang og de korte tidsfrister. 

Forankring i markedet
En af de centrale elementer i den grønne omstilling af vores energisystem er etableringen af det integrerede energisystem, hvor elvindmøllestrøm, varmeproduktion, energieffektivitet af vores byggeri, energilagring samt energi til vores mobilitetssystem er integreret.

En meget stor del af det integrerede energisystem er i dag forankret i markedet. Det er alene varmeproduktionen, som er offentligt styret.

Skal det være muligt for os som samfund at optræde som driver for etableringen af det nødvendige integrerede energisystem, har vi de bedste kort på hånden, hvis varmeproduktionen kan styres i forhold til samfundsbehov.

Bedst i offentligt regi
Et helt centralt element i den bæredygtige energiforsyning er således behovet for at kunne styre omstillingen og sikre, at deadlines bliver overholdt. 

Sammenligner man styringsparadigmerne mellem en varmeforsyning i offentligt regi og en varmeforsyning i privat regi, som illustreret i skemaet nedenfor, bliver det tydeligt, at muligheden for at levere en bæredygtig forsyning til tiden er bedst i et offentligt regi.

Specielt tydeligt er forskellen i relation til at kunne gennemføre store investeringer med lang tilbagebetalingstid i overensstemmelse med samfundsbetingede behov.

Endeligt er det nok også værd at bemærke, at en bæredygtig energiforsyning også handler om erhvervsfremme, idet en stabil energiforsyning er et must for erhvervslivet, stabile priser en fordel, og flere og flere virksomheder oplever markedsfordele ved lavt CO2-aftryk.

Kommuner, der kan tilbyde disse elementer, har formodentligt fordele i et erhvervsudviklingsperspektiv.

Det er derfor svært ikke at konkludere, at set i et bæredygtighedsperspektiv er den bæredygtige varmeforsyning offentligt ejet.