Ny debat: Hvem skal eje Danmarks kritiske infrastruktur?
DEBAT: Dong-salget fik debatten om den kritiske infrastruktur til at rase i Danmark. Nu blusser den op igen, da Ørsted pønser på at sælge elnettet Radius. Altinget: forsyning sætter i en ny debat fokus på ejerskab af kritisk infrastruktur.
Kiki Qvistgaard
FagdebatredaktørDebatten om Danmarks kritiske infrastruktur – og ikke mindst ejerskabet af den – er igen aktuel, nu hvor Ørsted pønser på et salg af Radius.
For hvem bør egentlig eje kritisk infrastruktur?
Kritisk infrastruktur er kendetegnet ved at være de dele af samfundet, vi ikke kan klare os uden. Det er vitale samfundsmæssige funktioner, uden hvilke samfundet ville blive væsentligt påvirket eller sågar bryde sammen.
Den kritiske infrastruktur kan blandt andet blive påvirket af hackerangreb, men også ejerskabet spiller en rolle.
I en ny debat spørger vi: Er vand, varme, el og affald kritisk infrastruktur? Hvis ja, bør det så forblive på offentlige hænder?
Mød panelet her:
Michael Damm
Chef for bæredygtighed og udvikling i Aalborg Kommune samt formand for KTC's faggruppe for Klima, Energi & Ressourcer.
Susan Münster
Direktør i Danske Vandværker.
Lars Aagaard
Adm. direktør i Dansk Energi.
Jesper Hjulmand
Adm. direktør i SEAS-NVE.
Charlotte Fischer
Direktør i Dansk Affaldsforening.