Ny rapport fra Klimarådet: Sådan kan Danmark nå stort klimamål i 2050

• Kombination af strukturændringer og ny teknologi
  

De to veje bør derfor kombineres for at sikre den bedst mulige fremtid.

Rådets konklusion peger på, at nogen af de mest effektfulde strukturændringer er ændret arealanvendelse fra landbrug til skov, græs og natur samt mindre husdyrbestand som følge af blandt andet ændrede kostvaner samt færre og kortere flyrejser.

• Landbrugets udledninger er svære at eliminere
  

Alle de undersøgte scenarier peger på, at der fortsat vil være udledninger tilbage i 2050.

Ifølge analysen vil landbruget stå for 80-90 procent af det samlede tal, der ligger et sted mellem 7 og 11 millioner ton CO2, afhængig af hvilken vej, Danmark følger. Rådet peger derfor på, at der er brug for negative udledninger, der kan opveje den fortsatte klimabelastning.

• Negative udledninger er centrale
  

De negative udledninger kan komme flere steder fra:

• skovrejsning
• lagring af biokul (pyrolyse)
• CO2-fangst- og lagring, både fra biomasse eller såkaldt Direct Air Capture (DAC)

Løsningerne er arealkrævende, umodne og dyre, påpeger Klimarådet.

• Der er synergi mellem klima-, miljø- og naturhensyn
  

En væsentlig klimagevinst vil kunne opnås ved at beskytte 30 procent af Danmarks landareal til natur og biodiversitet. På den måde kan urørt skov optage og lagre store mængder kulstof på de udtagne arealer uden store investeringer i teknologi og infrastruktur.

Klimarådet peger også på, at vådlægning af lavbundsjorder kan stoppe udledninger og give plads til mere natur.

Som Klimarådet undersøgte i dybden i deres arealrapport fra april, er der væsentlige synergieffekter ved disse tiltag, som både løser klima- og miljøproblemer.

• Danmarks potentiale indenfor biogen produktion
  

Danmark har ifølge Klimarådet gode forudsætninger for at producere biogene produkter til fødevarer, foder, energi, materialer og negative udledninger.

Derfor kan målet på både 100 og 110 procent godt nås, selv hvis Danmark:

• stopper med at importere biomasse til energiformål
• selv producerer grønne brændstoffer til at dække behovet hos den internationale skibs- og luftfart, der tanker i Danmark
• reserverer 30 procent af det danske areal til beskyttet natur.

• Klimaindsatsen kan forenes med et overskud af fødevarer og foder
  

For at kunne opfylde 2050-målet med ovenstående løsninger med biogen produktion vil der opstå et produktionsoverskud af fødevarer og foder i forhold til det nationale forbrug opgjort i energi og protein.

Dette overskud vil i så fald være mere vegetabilsk og mindre animalsk end i dag, hvormed det vil kunne eksporteres og dermed mindske produktion og klimabelastning i udlandet.

• Danmark har potentiale for at producere store mængder el og brint
  

I dag importerer Danmark primært sin energi. Men i 2050 viser analysens scenarier, at der er potentiale for et stort dansk overskud af energi, hvis Danmarks planer om at udnytte Nordsøens til opsætning af flere vindmøller bliver en realitet.

Dette potentielle energioverskud vil kunne eksporteres til udlandet som el, brint eller andre brændstoffer, hvilket samlet set vil kunne bidrage til Danmarks globale klimaindsats.

• Øget konkurrence om biogent kulstof
  

Biogent kulstof stammer fra fotosyntese, hvor planter ved hjælp af sollys optager CO2 fra atmosfæren. Der er biogent kulstof i afgrøder, i biomasse som halm og træ og i alle fødevarer.

Biogent kulstof er væsentligt, fordi det er en central komponent i mad til mennesker og dyr, og fordi biogent kulstof også skal bruges til materialer, brændstoffer og kulstoflagring til klimaformål.

Det er dog også en begrænset ressource, fordi mængden af fotosyntese på jorden er afhængig af mængden af planter og alger, som kræver areal, som skal tages fra skovrejsning eller vådlægning.

Der opstår derfor en konkurrence mellem brugen af biogent kulstof til mennesker og levende organismer kontra brugen af biogent kulstof til materialer, energi, og kulstoflagring til brug for negative udledninger.

Rådets analyse peger på, at udfordringerne ved at nå klimamålet i 2050 hænger tæt sammen med udfordringerne med at producere biogent kulstof uden at gå på kompromis med miljø- og naturhensyn. 2050-målet er derfor underlagt de rammer, som Danmarks produktion og forbrug af biogent kulstof udspænder.