Professor: Danskerne er vilde med solceller, hvis vi placerer dem smart

Udvikles der derimod solcelleparker på landbrugsområder, så er historien en anden. Området går fra dyrkede marker til, ja, industriel brug. Det vil medføre en markant ændring i landskabets udtryk og de landskabsmæssige og kulturelle værdier.

Personer, der aktivt har valgt at bo på landet, har valgt de grønne området til i deres hverdag, frem for et tættere bebygget byområde. Det ændres, hvis man bor tæt på et kommende eller et nyopført solcelleanlæg på en mark.

En gratis omgang

En anden fordel ved at udvikle solceller på industritage er, at vi gør brug af en uudnyttet ressource. Vi skubber ikke andres forbrug/anden produktion væk ved at bygge solceller på industritage. Det vil sige, at skyggeværdien, den alternative værdi, hvis ikke vi udviklede solceller på industriens tage, må antages at være nærmest lig nul. Skyggeværdien på landbrugsjord er den tabte landbrugsproduktion.

Eller sagt med andre ord: Ved at udvikle på industritage giver vi en værdiløs ressource værdi!

En mere teknisk – om end også økonomisk – gevinst ved solceller på industritage er et mindre behov for at udbygge netværkskapaciteten, det vil sige de ledninger og transformerstationer, som bringer strømmen ud til de steder, hvor vi har brug for den.

Med alle de fordele rammer det naturlige spørgsmål én. Hvorfor er der ikke sket en grøn revolution på industriens tage?

Jacob Ladenburg
Økonomiprofessor, DTU

Hvis der etableres solceller på industritage, så vil strømmen forventeligt kunne bruges i nærområdet, uden at der skal trækkes nye kabler for at flytte den vedvarende energi fra solcelle til forbrug. Det er den omvendte situation med solceller på landbrugsjord. Her vil det være nødvendigt at trække nye kabler og forstærke elnettet for at få strømmen ud til forbrugeren.

En sidste gevinst, som kan tages med i overvejelserne, er, hvem som skal tjene på at producere strøm!

Et eksempel: Hvis en jordejer af 50 hektar laver en leasing/forpagtningsaftale med energiselskabet, så er det som udgangspunkt to interessenter, der tjener penge – jordejeren og energiselskabet.

Hvis nu det samme areal skulle dækkes på industritage, så vil det se helt anderledes ud. Lad os antage, at et industritag er 2000 kvadratmeter. I så fald skulle der sættes solceller op på 250 tage. Det vil sige, at gevinsten ved at producere strøm nu fordeles til et energiselskab og 250 ejere af industritagene.

Nu er ikke nødvendigvis et samfundsøkonomisk mål i sig selv at føre fordelingspolitik, men det er en mulig gevinst, man kan inddrage i sine vurderinger.

Bureaukrati og splittelse er et dilemma

Med alle de fordele så rammer det naturlige spørgsmål én. Hvorfor er der ikke sket en grøn revolution på industriens tage?

Nogle bud er, at det er mere tidskrævende at lave aftaler med så mange tagejere, og at der er reguleringsmæssige og juridiske udfordringer fra projekt til projekt, der skal håndteres. Det kan gøre de enkelte tagprojekter mere besværlige og dyrere end solcelleprojekter på landbrugsjord.

Tilsvarende vil installationsomkostninger med videre ikke kunne drage nytte af de samme stordriftsfordele, som et enkelt stort solcelleanlæg på markjord.

Men, måske de øgede omkostninger ved at udvikle solceller på industritage kan modsvares af forventelige færre udgifter til netværksudbygning og mulig kompensation til beboere nær solcelleparker på landbrugsjord. Og måske kan man minimere de reguleringsmæssige og juridiske udfordringer. Det skylder vi os selv at få undersøgt.

Danskerne er i hver tilfælde vilde med solceller, hvis vi placerer dem smart.