Vores elforbrug og -produkter er indrettet til mænd

Ved årsskiftet indførte energibranchen en ny model for prisen på at transportere strøm i elnettet. Tarifmodel 3.0 hedder den. Lang historie kort handler det om, at priserne er sat op fra klokken 17 til klokken 21 og sat ned om natten.

Det er gjort for at give et økonomiske incitament til at fordele vores strømforbrug mere jævnt over døgnet, så vi bruger kapaciteten i el-nettet bedre og nudges til at oplade vores el-biler om natten. For mig er prisen næsten steget til det dobbelte mellem klokken 17 og 21.

Det betyder, at det er blevet meget dyrt at bruge el, når vi kommer hjem fra arbejde og går i gang med at lave mad og sætte vasketøj over i det, der nu hedder ”kogespidsen”.

For familier med børn kan det være svært at flytte forbruget væk fra denne periode. Man kan ikke nå at vaske og tørre en flyverdragt til næste dag uden af gøre det i den dyre ”kogespids” - medmindre man sætter sit vækkeur og står op midt om natten for at tage flyverdragten ud af vaskemaskinen og lægge den op i tørretumbleren, så den kan være tør næste morgen.

Den nye tarifmodel er god for dem, som har varmepumpe og el-bil og mulighed for at fordele strømmen over døgnet. Den er dyrere for mange af de kunder, som har en gammel bil, et 8-16 job og børn i hjemmet.

Jeg kan heller ikke vide, om tarifmodellen ville været landet anderledes, hvis der havde været de 10-15 kvinder i bestyrelsen, man ofte ville sige, der skulle til for at præge kulturen i retningen af at tænke mere på konsekvensen for almindelige husholdninger

Laila Kildesgaard

Modellen er udviklet af Green Power Denmark. Jeg forestiller mig, at en ny tarifmodel er godkendt af bestyrelsen eller forretningsudvalget, men jeg ved det ikke. Det er dog tilgængelig viden, at Green Power Denmarks bestyrelse er på 35 medlemmer. Der har været 5 kvinder i bestyrelsen. Nu er der vist kun 4. Der er ingen kvinder i forretningsudvalget.

Jeg kan heller ikke vide, om tarifmodellen ville været landet anderledes, hvis der havde været de 10-15 kvinder i bestyrelsen, man ofte ville sige, der skulle til for at præge kulturen i retningen af at tænke mere på konsekvensen for almindelige husholdninger. Det er nemlig stadig kvinder, der står for hovedansvaret for husholdningerne. Måske ville netselskaberne så have ventet med at udrulle modellen eller taget toppen af prisen i kogespidsen.

Jeg ved til gengæld, at jeg har en kvindelig bestyrelseskollega, som har købt et solpanel og et batteri, så hun kan undgå at bruge el-nettet i kogespidsen. Hun har regnet ud, at det kan betale sig at stå af den kollektive forsyning i kogespidsen, så de kan få varm mad og vaske hjemme hos dem til en brøkdel af prisen.

Apropos batterier og el, så fylder el-biler mere og mere i vores strømforbrug. Det får mig til at pege på to andre illustrative eksempler på, at der nok er for få kvinder i toppen af energisektoren: Hvor var kvinderne henne, da de første ladestandere blev sat op? Og hvorfor er det mon blevet sådan, at jeg skal have et ladekabel liggende i bilen, som skal løftes ud af bilen og sluttes til ladestanderen, før bilen kan lade på offentlige tilgængelige ladestationer?

På benzinstationerne har der altid været en slange på benzintanken. Ladekablet er tungt at tage ud og ind af bilen. Det er for tykt til, at man lige kan rulle det op. Derfor fylder det halvdelen af bagagerummet i konkurrence med indkøbsposerne. Om vinteren bliver både ens tøj og bilens bagagerum snavset, fordi ladekablet ligger på jorden, mens man lader.

Det burde måske ikke være en større udfordring for mig end for min kæreste. Men det er det.

Hvis der kommer flere kvinder ind i den energipolitiske debat får vi bedre løsninger for alle

Laila Kildesgaard

Ofte er der ikke noget lys ved ladestationerne. Det ved jeg, at der er nogle udbydere, som nu er begyndt at tage hensyn til, men mange steder skal ladekablet sluttes til i buldrende mørke, hvis man er på farten og vil lade op aftenen. Kvinder synes det er utrygt at stoppe op og lade, hvor der er mørkt.

Sådan burde det ikke være, men det viser alle tal, at det er.

I 2019 udgav Caroline Criado Perez bogen "Usynlige Kvinder". Den har et hav af tankevækkende eksempler på, hvordan verden er designet til mænd. Sikkerhedsseler, medicin og mobiltelefoner er nogle af de eksempler, jeg husker bedst. De 3 eksempler jeg har nævnt, er ikke med i hendes bog. Elektrificeringen og el som omdrejningspunkt i vores hverdag er accelereret med lynets hast siden da.

Sidste år præsenterede Tænketanken Mandag Morgen ”Grønbog for et bæredygtigt energisystem” på Folkemødet. Debatten blev sat i gang med en beklagelse over, at der ikke var kvinder med i panelerne om dette emne, fordi de ikke kunne finde nogen.

“I kunne bare have ringet”, råbte jeg fra tilhørerpladsen i gården på Grønbechs Hotel.

I de 10 måneder der er gået siden Folkemødet 2022, ser der ud til at være sket noget. Interessen for at stille op til forbrugervalgene i forsyningsselskaberne er i alt fald steget. Også blandt kvinder. Det kunne være mit håb, at det kommer til at give udslag i valg af teknologier og prismodeller, så vi kan få lighed i klima.

Men der er lang vej endnu, når det gælder taletid i medierne. Da Dansk Magisterforening opgjorde hvem de 50 mest citerede ekspert i Danmark var, var der én mand fra energibranchen på listen. Slet ingen kvinder. Hvis der kommer flere kvinder ind i den energipolitiske debat får vi bedre løsninger for alle.

Just transition, som det hedder nu om dage.