Christianshavns Lokaludvalg: København skal være klimavenlig men også levevenlig
Som et af Københavns Kommunes 12 lokaludvalg har vi et syn på den kommende kommuneplan med afsæt i Christianshavn. Vi tror dog på, at mange af vores ønsker vækker genklang i resten af byen. For er det ikke i alles interesse, at vi gør mere for klimaet og fokuserer på vores trivsel, spørger Asbjørn Kaasgaard.
Asbjørn Kaasgaard
forperson for Christianshavns LokaludvalgI udkastet til Kommuneplan 2024 går det igen, at den tætte by er den mest klimavenlige by. Det er vi enige i, men de negative virkninger af tæthed skal ikke undervurderes.
Her tænker vi eksempelvis på støj, trængsel, forurening og tab af grønne og blå byrum.
De senere år har vi set gårdfortætninger på Christianshavn, blandt andet på Applebys Plads. Det går imod den hidtidige politik om at sikre lys og luft i gårde og dermed i københavnernes hjem.
Derfor ønsker vi en klar tilkendegivelse i kommuneplanen om, at der stræbes efter en uændret tæthedsgrad.
Kommuneplanen skal stræbe efter en uændret tæthedsgrad.
Asbjørn Kaasgaard
Forperson, Christianshavn Lokaludvalg
Undlad at nedrive robust byggeri
Af såvel miljø- og klimamæssige årsager som af hensyn til byboernes livskvalitet bør man desuden systematisk vurdere, om eksisterende bygninger kan genanvendes eller renoveres i stedet for at nedrives.
Der bør være procedurer, som sikrer, at ”robuste bygninger” kun undtagelsesvis nedrives og erstattes med nyt. Refshaleøen har mange gode eksempler i form af eksempelvis gamle fabrikshaller og lagerbygninger.
I trivslens og klimaets navn bør der også være bopælspligt i samtlige boliger, og rammerne for at lave bofællesskaber skal være bedre. Det er to gode håndtag til at imødekomme behovet for en fortætning af byen.
Alt andet lige underløber boliger uden bopælspligt, som anvendes til ferieboliger, det lokale sociale liv og det lokale erhvervsliv.
Klimahensyn og trivsel er i vores øjne to sider af samme mønt, og vi skal sikre de bedste rammer for at have en god hverdag i København.
Derfor er etableringen af trafikøer også et interessant greb, hvor man lukker for gennemkørsel og dermed tilgodeser et afgrænset områdes beboere.
Det er oplagt at indrette trafikøer på Christianshavn, og vi mener, at mindre trafik både øger tryghed, trivsel og chancerne for at nå målet om et klimaneutralt København - som desværre ikke vil blive indfriet i 2025, selvom der har været en målsætning om det.
Indfør turismeskat
København er en fantastisk by at bebo og besøge. Vores by skal være et gæstfrit sted, som turisterne kan nyde godt af, men vi skal samtidig være bevidste om, at de slider på byen.
En turistskat skal reflektere de omkostninger, byen og dens beboere har ved turismen.
Asbjørn Kaasgaard
Forperson, Christianshavn Lokaludvalg
Det gælder ikke mindst på Christianshavn, hvor ikke bare seværdigheder, men også stemningen og det levede liv, agerer trækplaster.
Vi ønsker, at der som i andre sammenlignelige hovedstæder etableres en turistskat, som kan reflektere de omkostninger, byen og dens beboere har ved turismen.
Der er samtidig behov for en begrænsende regulering af hotelkapaciteten på Christianshavn – og i øvrigt også af adgangen til korttidsudlejning af lejligheder.
Behovet skal ses i lyset af, at der de seneste år er kommet flere hoteller til vores bydel, hvilket har sat sit præg på vores hverdagsliv.
Mere trængsel, støj, forurening og turismeorienteret erhverv presser levedygtigheden, og det skal der tages hånd om.
Eksempelvis bør de turistfyldte kommercielle havnerundfarter sejle på el og ikke have tilladelse til at være dieseldrevne helt frem til 2037, som det er tilfældet nu.
For det medfører både en sundhedsskadelig partikelforurening og udleder en betydelig mængde CO2, som ikke er foreneligt med byens klimamål.
Christianshavn skal sikres mod stormflod
Som det fremgår, er vi på Christianshavn optaget af at bevare frem for at bygge nyt, hvilket som regel også er det mest klimavenlige.
Et væsentligt tiltag i den retning er, at vi sikrer os imod stormflod. De seneste ti til 12 år har Christianshavn et par gange oplevet, at vandet i kanalerne og i gravene stod faretruende højt.
Næste gang slipper vi måske ikke med skrækken.
Derfor vil vi afslutningsvis opfordre til, at lokal stormflodssikring prioriteres højt i kommunens planlægning med konkrete handlingsforslag – et sted at starte kan være på Refshalevej.
Uanset er der behov for sikring imod stormflod fra både nord og syd, og jo før desto bedre, så vi kan passe på vores fælles København.
Skal Palads rives ned? Skal metroen udvides yderligere? Skal København være en grønnere by?
Nu spørger Altinget Hovedstaden forud for den nye kommuneplan: Hvordan ser fremtidens København ud?
Flere politiske og civile aktører vil give deres bud på:
- Hvad er vigtigst at få med i kommunalplanen, hvis København skal være en god by at bo i, i fremtiden?
- Hvor er der konkret brug for indsatser?
- Hvad skal der til, før at København bliver den bedste by at bo i?
Læs om paneldeltagerne her.
Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive til Line Høvik Søby på [email protected] for at høre om mulighederne.
'%3e%3cpath%20d='M174.5%205.49985C138.877%20-19.5379%20106.875%2013.5814%2091.8511%2029.6115C65.0748%2058.1778%2099.1498%2080.3465%20117.152%2037.3094C135.153%20-5.72759%2022.8866%200.0578454%2015.1662%2097.217'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3cpath%20d='M3.65346%2080.8587L15.109%2097.3301L29.6131%2086.6665'%20stroke='%23EA1718'%20stroke-width='3'%20stroke-linecap='round'%20stroke-linejoin='round'/%3e%3c/g%3e%3cdefs%3e%3cclipPath%20id='clip0_627_569'%3e%3crect%20width='163.796'%20height='107.816'%20fill='white'%20transform='matrix(-0.999973%20-0.00733143%20-0.00733143%200.999973%20164.582%201.24609)'/%3e%3c/clipPath%3e%3c/defs%3e%3c/svg%3e)
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
