Ole Birk Olesen: Kalvebod Fælled er et gigantisk spild af naturareal
Jeg tror på, at Kalvebod Fælled i denne valgperiode vil blive udpeget som naturnationalpark. I dag er de 20 kvadratkilometer spild af areal, der kunne bruges på rigtig natur, skriver Ole Birk Olesen (LA).
Ole Birk Olesen
MF (LA), medlem af Borgerrepræsentationen, Københavns KommuneFor godt to måneder siden stemte et stort flertal i Københavns Borgerrepræsentation for mit forslag om, at kommunen skal bede miljøminister Magnus Heunicke (S) om at udpege Kalvebod Fælled til naturnationalpark.
Regeringen har en plan om at udpege op til fem nye naturnationalparker, og den ønsker at gøre det i dialog med lokalsamfundene.
Derfor er den vigtige besked fra København: Vi vil gerne have en af de nye naturnationalparker hos os!
Gigantisk spild af areal
Når man går rundt på Kalvebod Fælled i dag, så kan man få frisk luft, sol på næsen og måske også klappe en ko.
Vil man se forskellen med egne øjne, så besøg Molslaboratoriet på Djursland og se blomstermylderet der og sammenlign det med Kalvebod Fælleds monotone græsgrønne vidder
Ole Birk Olesen (LA)
Folketingsmedlem og medlem af Borgerrepræsentationen, København
Men det 20 kvadratkilometer store område repræsenterer desværre også et gigantisk spild af areal, hvis målet er, at vi skal bruge den slags områder til at have rigtig natur i Danmark.
Naturen består faktisk ikke mest af højt græs, som dominerer og holder lavt voksende plantearter borte, sådan som det sker på Kalvebod Fælled. I naturen er der dyr, som lever af den føde, der findes, fordi disse dyr ikke er blevet udryddet af os mennesker.
Dyrene lever der både forår, sommer, efterår og vinter, og deres antal passer til den fødemængde, som er. Om vinteren bider de græsset ned til sokkeholderne, og både sommer og vinter ernærer de sig også af buske og træer.
LÆS OGSÅ: Danmarks Naturfredningsforening: Hele Naturpark Amager bør omdannes til naturnationalpark
På den måde skabes den balance mellem de forskellige plantearter, som planterne i fordums tid udviklede sig i, hvilket tillader dem at vende tilbage til Danmark i større antal end i dag.
På den måde skabes der også levemuligheder til de mange sommerfugle og andre insekter, som er afhængige af blomster og ikke kan klare sig på græsarealer, samt de insekter, der lever af ikke-udnyttede næringsstoffer fra planterne i dyrenes afføring. Disse insekter bliver så til fødekilder for større dyr, især fugle, som igen kan ende som føde for rovfugle.
Vil man se forskellen med egne øjne, så besøg Molslaboratoriet på Djursland og se blomstermylderet der og sammenlign det med Kalvebod Fælleds monotone græsgrønne vidder. Det er helårsgræsningen på Molslaboratoriet, som gør den forskel.
Skal København have en naturnationalpark?
Otte partier siger ja, et parti siger nej.
Det har fået et bredt politisk flertal i Borgerrepræsentationen til at rette henvendelse til miljøminister Magnus Heunicke (S), hvor de foreslår at omdanne Kalvebod Fælled til en naturnationalpark.
Det er på trods af, at Miljøministeriet tidligere har erklæret området uegnet til formålet.
Så vil det være den rigtige beslutning?
Det spørgsmål stiller Altinget Hovedstaden i en ny debatserie.
Ønsker du at deltage i debatten? Så skal du kontakte debatredaktør Martin Mauricio på [email protected] for at høre mere om mulighederne.
Alle indlæg i Altingets temadebatter skal overholde de presseetiske regler.
Naturstyrelsen har leveret et partsindlæg
Der bor 800.000 mennesker i de fire hovedstadskommuner København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør, som alle kan hoppe på en cykel og tage et smut på Kalvebod Fælled.
Millioner af udenlandske turister besøger hvert år København, og de vil også stå på spring for at kombinere storbyferien med en metrotur til Vestamager Station og et ophold i ægte, bynær natur med vildtlevende heste og okser.
Naturstyrelsen har på et tidspunkt erklæret Kalvebod Fælled mindre egnet til at være en naturnationalpark med helårsgræsning. Argumentet var, at dele af arealet står under vand om vinteren, men det styrer vi mennesker i høj grad selv gennem de grøfter og pumpesystemer, som dræner området.
Mængden af græssende dyr på arealet vil under alle omstændigheder skulle være afstemt efter den forhåndenværende fødemængde om vinteren. Derfor er der konsensus blandt danske biodiversitetsforskere om, at Kalvebod Fælled ville kunne opnå langt større artsrigdom end i dag ved at blive udpeget til naturnationalpark med helårsgræsning.
Naturstyrelsens indspark til den debat synes i højere grad at have karakter af et partsindlæg fra områdets nuværende forvalter med alle de særinteresser, som sådan en har.
Jeg tror på, at Kalvebod Fælled i denne valgperiode vil blive udpeget som naturnationalpark. Herefter vil der kun gå meget kort tid, før selv skeptikerne vil spørge: Hvorfor i al verden gjorde vi ikke det noget tidligere?