Kampvalg i DIF: Derfor vil Thomas Bach være formand
Thomas Bach vil gerne være formand i DIF, fordi det vil give ham serveretten til at skabe forandringer i Danmarks største idrætsorganisation. Vinder han, vil han bruge serveretten til at styrke organisationens synlighed, fortæller han i et interview med Altinget som optakt til kampvalget lørdag.
![Thomas Bach vil være næstformand i DIF. Kampvalget med Hans Natorp afgøres lørdag.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/245677/82962.jpg)
![Rasmus Dahl Løppenthin](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4847-rasmus-dahl-loeppenthin-2-48.jpg)
Rasmus Dahl Løppenthin
JournalistStår det til nuværende DIF-næstformand 47-årige Thomas Bach skal han snart kvitte stillingen som idrætschef i Københavns Kommune. Lørdag går han nemlig efter at vinde formandsvalget mod Hans Natorp i forbindelse med Danmarks Idrætsforbunds årsmøde. Èn af de to skal erstatte 72-årige Niels Nygaard, som stopper efter 14 år på posten.
"Jeg brænder for foreningslivet, DIF og for at gøre en forskel i dansk idræt," siger Thomas Bach.
"Idrætten har betydeligt uendeligt meget for mig i mit liv. Fra en bordtenniskælder på Nørrebro til OL i Beijing, London og Rio (hvor han deltog som DIF-repræsentant red.). Det at jeg brænder så meget for idrætten er en del af motivationen og drivkraften for mig i forhold til at række ud efter formandsposten," fortsætter han.