Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge
DET SKER: Regeringen begynder forhandlingerne om en klimalov, mens to ministre for første gang skal stå skoleret i samråd. Få overblik her.
![For klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) byder den kommende uge både på et åbent samråd og indledende forhandlinger om klimaloven.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/185512/57442.jpg)
![Andreas Arp](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5173-andreas-arp-2-48.jpg)
Andreas Arp
Journalist og redaktørVelkommen til mandagens grønne overblik forud for en uge, hvor S-regeringens ambitiøse klimamålsætninger for alvor skal omsættes til politisk handling.
For nu skulle den altså være god nok: I denne uge starter forhandlingerne om klimaloven.
Statsminister Mette Frederiksen (S) havde egentlig bebudet, at de første forhandlinger ville starte i august, men på Socialdemokratiets sommergruppemøde torsdag fortalte statsministeren, at der vil blive taget hul på forhandlingerne tirsdag i denne uge.