El-markedet - fiktion og virkelighed

Af Klaus Illum
Forfatter, civilingeniør, ph.d. 

Der er et marked for sko, bukser, mobiltelefoner, grøntsager osv. osv. Der er hver dag varer på hylderne, så markedet fungerer efter hensigten. Nu gælder det om at skabe markeder for isoleringsmaterialer, energieffektive opvarmningsanlæg og el-apparater, solfangere etc. og for de håndværkere, der skal i gang med den omfattende renovering af bygningsmassen og dens installationer og udstyr.

Hvad angår transport, kan der skabes et større marked for biler med et lille brændstofforbrug og el-biler. Men uden tilstrækkelige kollektive transportmidler er der ikke noget marked for kollektiv transport.

Kollektive infrastrukturanlæg
Disse markeder, hvor millioner af husstande og virksomheder hver især disponerer ud fra deres økonomiske muligheder og præferencer, fungerer på grundlag af kollektive infrastrukturer, hvis hensigtsmæssige indretning er forudsætningen for produktion og distribution af varer og tjenesteydelser.

Kraft- og kraftvarmeværker, vindmøller, el-nettet og fjernvarmenettene er kollektive infrastrukturanlæg, der sammen med veje, jernbaner og havne udgør det fysiske grundlag for markedsøkonomien. Det er irrationelt at indlemme dette grundlag for markedsøkonomien i markedsøkonomien.

Elektrisk kraft er ikke en vare ligesom sko og gulerødder. El-nettet er en fysisk infrastruktur, der billigt transmitterer elektrisk kraft til utallige forbrugssteder. Tilsvarende er fjernvarmenet fysiske infrastrukturanlæg, der forbinder bygningernes radiatorer med kølekredsløbene i kraftvarmeværkernes el-producerende kraftmaskiner, sådan at kølingen af maskinerne sker ved varmeafgivelse fra radiatorerne. El- og fjernvarmeproduktionen er således fysisk sammenkoblede. Også af den grund er en privatøkonomisk el-markedskonstruktion irrationel.

Varmepumper
Det privatiserede el-marked er ikke kun irrationelt. Det kan forsinke eller umuliggøre den nødvendige ombygning af energisystemet til et system, der kan fungere effektivt ved udnyttelse af den hele tiden varierende elektriske effekt fra vindmøller og solceller.

Opgaven består i at konstruere et nyt energisystem, der kan holde samfundet kørende på et rimeligt velfærdsniveau med et meget mindre forbrug af fossile brændsler end i dag. I det nye energisystem vil en stor del af den elektrisk transmitterede kraft, der generes i vindmøller, solceller og store, men flest små kraftvarmeværker, blive brugt i kraftvarmeværkernes varmepumper (der tjener til at regulere forholdet mellem værkernes el-produktion og varmeproduktion); i anlæg, der omsætter elektrisk kraft til elektrokemisk eller kemisk energi (store MWh-batterier, små batterier til biler, brint); i individuelle varmepumper med varmelagre, frysere og store frysemaskiner i kølehuse.

Forbruget af elektrisk kraft i alle disse anlæg skal så vidt muligt reguleres i takt med den varierende el-produktion på en sådan måde, at systemet som helhed til enhver tid udnytter de til rådighed værende ressourcer så effektivt som muligt. Det er en kompleks teknisk reguleringsopgave, der i vore dage kan løses med elektroniske stop/start-signaler fra centrale og decentrale reguleringscentre til de enkelte anlæg og enheder.

El-markedet er fiktion
Forestillingen om, at el-markedets prissignaler kan frembringe et hensigtsmæssigt konstrueret energisystem og regulere omsætningen af elektrisk kraft i systemet på en ressource-økonomisk effektiv måde, er en fiktion - for ikke at sige en absurditet.

At bygge et energisystem, hvori forskellige fluktuerende energikilder i samspil med forskellige energiomsætningsanlæg sørger for at opretholde spændingen i el-nettet og temperaturerne i fjernvarmenettene under varierende forbrug af elektrisk kraft og varierende lokale klimaforhold, er en opgave, der er sammenlignelig med at bygge en stor passagerflyvemaskine - noget nemmere, fordi der vil være mere back-up i energisystemet end i flyvemaskinen, men anderledes, fordi mangfoldigheden af forskellige enheder og afstandene mellem dem er større.

Mange leverandører kan konkurrere om leverancerne af de komponenter, der indgår i den samlede flyvemaskinekonstruktion, men hvis komponentmarkedets usynlige hånd skulle konstruere flyvemaskinen, ville den aldrig komme i luften. Det samme gælder for energisystemet.

I den fysiske og tekniske virkelighed er el-markedet således en fiktion. Denne fiktion har frembragt en selskabsøkonomisk virkelighed, hvori implementering af en konstruktiv strategi for ombygningen af energisystemet er en fiktion.

Denne markedsideologisk begrundede inversion af fiktion og virkelighed gør det umuligt at tilrettelægge og gennemføre en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig teknologisk strategi for den nødvendige nedtrapning af CO2-udslippet og imødegåelsen af fremtidige forsyningsproblemer. Under disse vilkår er teknologisk infrastrukturplanlægning en fiktion.