Hvad skal vi gøre med en million tons halm?

Af Klaus Illum
Forfatter, civilingeniør, ph.d.

Vi har i Danmark ca. en million tons halm til rådighed som brændsel. I et indlæg i Ingeniøren (nr. 49, 4. december 2009) slår Novozymes direktør Steen Riisgaard et slag for 2. generations-ethanolproduktion på basis af halm. SF's formand Villy Søvndal giver projektet politisk opbakning.

CO2-udslippet formindskes ganske vist mere ved at bruge halmen i kraftværker end ved at bruge den til ethanol-produktion, men, siger Steen Riisgaard: "Det vigtigste er, at værdien af flydende brændsel er tre-fire gange højere pr. energienhed end værdien af el. Det betyder, at værditilvæksten ved at forvandle halm til bioethanol er højere end ved at lave halm til el."

Det passer ikke. Med en råoliepris på $70/tønde og en dollarkurs på 5 kr/$ koster 1 kWh i form af olie ca. 30 øre fra raffinaderiet. Det er ikke "tre-fire gange højere pr. energienhed end værdien af el." Men det er ikke så væsentligt.

Større elforbrug til transport
Opgaven er at formindske CO2-udslippet og forbruget af fossil olie på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde. Om formindskelsen af olieforbruget sker på transportområdet eller andre steder er ligegyldigt. Elektrificering af vores transportmidler er imidlertid et afgørende led i forberedelserne til tiden efter den billige olie. Dieseltog skal udskiftes med elektriske, og dieselbusser med sporvogne eller elektriske trolleybusser. Samtidigt vil en del benzin- og dieseldrevne person- og varebiler blive udskiftet med el-biler. Alt i alt betyder det et større el-forbrug til transport.

Endvidere er der stadig et betydeligt, unødigt olieforbrug i oliefyr. Det er fråds med et så værdifuldt brændstof som olie at brænde det af i primitive bål, så man kun får varmt vand ud af det. Oliefyrene skal udskiftes med fjernvarme eller elektrisk drevne varmepumper. Det giver også et større el-forbrug.

Det er naturligt at bruge den til rådighed værende halmmængde til at dække den forøgelse af el-forbruget, der således sker, når transportmidlerne elektrificeres og oliefyrene udskiftes med mere energi-effektive teknologier, i stedet for at bruge halmen til at lave ethanol til benzinbiler. Og som følgende små regnestykker viser, vil det i de kommende år give en større CO2-reduktion og en meget større formindskelse af forbruget af fossil olie.

Der er her regnet med, at et forøget el-forbrug dækkes ved kulfyring i kraftværkerne.

Det er således samfundsøkonomisk og CO2-mæssigt bedre at vente med en eventuel ethanol-produktion, indtil det unødige olieforbrug i tog, busser og oliefyr er afviklet, og der er halm og anden biomasse i overskud, efter at kraftvarmeværkernes behov er dækket.

Det skal også bemærkes, at i det omfang biomasse-brændsler kan erstatte naturgas i kraftvarmeværker, kan der frigøres naturgas til brug i biler. Det er en langt billigere måde at formindske forbruget af fossil olie på end ethanol-produktion.

Søvndal på afveje
Det er ikke overraskende, at Novozymes direktør helst ser halmen brugt til ethanol-produktion. Men det er beklageligt, at Villy Søvndal uden videre giver projektet politisk opbakning. Det er jo ikke særligt perspektivrigt at bruge al halmen til at opnå en ethanol-produktion, der kun svarer til et par optankninger af hver af landets benzinbiler om året - ca. 10% af benzinforbruget i den nuværende bilpark. Og selvom man kun laver ethanol af en del af halmen, er det den samfundsøkonomisk dyreste måde at opnå en lille CO2-reduktion og en lille formindskelse af det fossile olieforbrug på.

Det er udmærket, at de forskellige industrivirksomheder udvikler teknikker, der kan tjene til at formindske det fossile brændselsforbrug. Men politikerne skal sørge for, at der i de kommende år investeres i de teknikker, der i den store sammenhæng giver den hurtigst mulige nedtrapning af det fossile brændselsforbrug på en fremtidssikret og samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde.

Hvad angår biomasse-brændsler fra landbruget, skal man huske på, at det danske landbrug i dets nuværende form ikke overlever i flere årtier fremover. Dertil er det alt for afhængigt af foder dyrket på sydamerikanske jorder, hvor der før var regnskov. Når landbruget omstilles til produktion på grundlag af det, de danske marker kan yde, bliver der mindre biomasse-brændsel til rådighed.