Nu skal danskerne til at proppe aber i tanken

Formelt set er formålet med loven at forbedre klimaet. Det kommer bare ikke til at ske.

John Nordbo
Leder af klimaprogrammet hos WWF

Af John Nordbo,
Leder af klimaprogrammet hos Verdensnaturfonden

Fra 2011 skal benzinselskaberne til at blande 7 procent såkaldt "biodiesel" i den dieselolie, der sælges fra danske tankstationer. Det er konsekvensen af et lovforslag, som klima- og energiminister Connie Hedegaard har fremlagt, og som ser ud til at blive vedtaget inden sommer.

Gavner ikke klimaet
Formelt set er formålet med loven at forbedre klimaet. Det kommer bare ikke til at ske, for rigtigt meget biodiesel er et ringe produkt, som i virkeligheden medvirker til at forøge klimaproblemet, og som fjerner livsgrundlaget for aberne og andre dyr i de tropiske skove.

Øget efterspørgsel efter biodiesel fra palmeolie fører til rydning af regnskov. Etablering af palmeolie-plantager er ifølge FN's miljøprogram, UNEP, den vigtigste kilde til afskovningen i Malaysia og Indonesien, og afbrændingen af skoven og dræning af tørveområder bidrager i sig selv markant til det globale udslip af CO2. Samtidig fjernes livsgrundlaget for de oprindelige folk, som lever i og af skoven.

Biodiesel kan også fremstilles på basis af eksempelvis sojaolie eller rapsolie, men heller ikke det er uden problemer. Øget produktion af sojaolie er en vigtig årsag til, at rydningen af regnskov igen har taget fart i Brasilien.

Klimamæssigt selvmål
Bedre bliver det ikke, selv om biodieselen måtte være baseret på rapsolie dyrket i Danmark. Hvis der kan produceres mindre rapsolie til andre formål, vil det ofte føre til import af en anden vegetabilsk olie såsom palmeolie eller sojaolie. Effekterne af en storstilet vestlig satsning på biobrændstof kan altså - som klimaministeren i øvrigt selv har påpeget - være forskudte og uforudsigelige.

Kravet om tilsætning af biodiesel er med andre ord et miljø- og klimamæssigt selvmål af dimensioner. Det er ikke tilstrækkeligt, at der ifølge lovforslaget vil blive stillet krav om overholdelse af EU's bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer. De er hullede som en si, og Danmark forsøgte selv at få reglerne gjort skrappere.

Penge ud af vinduet
Ifølge lovforslaget skal der også blandes biobrændstof i almindelig benzin. Allerede fra engang i løbet af næste år skal der tilsættes 5 procent ethanol. Det bringer den samlede regning til forbrugerne og benzinselskaberne op på 450 millioner kr om året.

Spørgsmålet er imidlertid, om danskerne for alvor får noget ud af denne halve milliard. Anvendes biobrændstof fra eksisterende produktionsanlæg, skal der først i 2013 foreligge dokumentation for, at der reelt er tale om en gevinst for klimaet.

Først til den tid vil der være krav om, at produktionen af biobrændstoffet ikke har ført til udledning af flere drivhusgasser, end brændstoffer fortrænger, når det erstatter almindelig benzin.

Ingen fortrængningskrav
Der skelnes i lovforslaget ikke mellem biobrændstoffer, som fører til høj grad af fortrængning af drivhusgasser og dem, som fører til lav eller ingen fortrængning.

Den måde iblandings-kravet er formuleret på, giver benzinselskaberne et incitament til at anvende de billigst mulige biobrændstoffer. Det ville have været noget mere smart, hvis lovforslaget var indrettet, så vi som forbrugerne fik mest muligt klima ud af de ekstra udgifter, vi nu skal betale. 

Connie Hedegaard har selv været en af de fremmeste kritikere herhjemme af satsningen på biobrændstoffer. Derfor er det svært at forstå, hvordan hun kan lægge navn til en lov, som dybest set går ud på, at der skal hældes biobrændstoffer i tanken for enhver pris.