S og SF: Minimal klimaeffekt i Grøn Vækst

Det er ikke tilstrækkeligt med 800.000 tons. Det giver et kæmpe hul i klimaplanen - at man ikke benytter lejligheden til at få flere klimaforbedringer ud af landbruget er helt håbløst. Man har en energiaftale, en trafikaftale og nu også en landbrugsaftale, så hvor har de nu tænkt sig, at den nødvendige CO2-reduktion skal komme fra.

Mette Gjerskov (S)
Energiordfører

I tirsdags præsenterede regeringen og Dansk Folkeparti aftalen om Grøn Vækst, der ifølge parterne vil betyde et samlet fald i udledningen af CO2 på 800.000 tons årligt.

Faldet i CO2-udslippet skal bl.a. komme fra etablering af nye biogasanlæg og især en ny markedsbaseret omlægning af kvælstofreguleringen.

"Grøn Vækst viser, hvordan regeringen tænker klima- og energipolitikken ind i samtlige større udspil. Der er tale om et lidt af et gennembrud i landbrugspolitikken, og det er nogle af de store hjul, vi her drejer på, i forhold til regeringens langsigtede vision om at nedbringe CO2-udslippet og gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler," siger klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) i en pressemeddelelse.

Sammen med de initiativer, der lå i energiforliget fra sidste år, og strukturudviklingen i landbruget forventer Connie Hedegaard, at det vil give et fald i landbrugets CO2-emissioner på 14 pct. i 2020.

Men Socialdemokraterne, SF og den grønne tænketank Concito er kritiske over for klimapotentialet i Grøn Vækst-aftalen.

Hul i klimaplan
Socialdemokraternes energiordfører, Mette Gjerskov, mener, at aftalen giver et stort hul i den samlede klimaplan og klimaminister Connie Hedegaard har udtømt alternative områder, hvor man kan hente en klimagevinst.

"Det er ikke tilstrækkeligt med 800.000 tons. Det giver et kæmpe hul i klimaplanen - at man ikke benytter lejligheden til at få flere klimaforbedringer ud af landbruget er helt håbløst. Man har en energiaftale, en trafikaftale og nu også en landbrugsaftale, så hvor har de nu tænkt sig, at den nødvendige CO2-reduktion skal komme fra," siger Mette Gjerskov.

Derfor vil hun foreslå, at Connie Hedegaard indkalder partierne til forhandlinger og finder en løsning, så Danmark når sine klimamål.

Hun bakkes op af SF's energiordfører, Anne Grete Holmsgaard.

Uambitiøs aftale
Thomas Færgeman, direktør i Concito, er ikke begejstret for aftalen om Grøn Vækst. Han mener, at netop landbruget havde været det billigste sted at nedbringe CO2-udslippet.

"Når man nu skal hente en masse på de ikke-kvotebelagte sektorer, så er der et meget stort potentiale i landbruget. Jeg er ikke i tvivl om, at man vil få den billigste reducering i CO2-udslipet i landbruget, da landbruget er mest kosteffektivt. Derfor er det ærgerligt, at de er så uambitiøse," siger han.

Thomas Færgeman peger på, at der ville være større klimaeffekt, hvis aftalen havde fokuseret mere på dyrkning af pil og udtagning af de lavest liggende marker. Ifølge Grøn Vækst-aftalen udtages der 10.000 hektar landbrugsjord. Modsat har Concito foreslået 100.000 hektar.