Danskerne tager miljøhensyn – når det ikke rammer egen lomme

Danskerne er optaget af klimaspørgsmål, men støtter primært de tiltag, der ikke har personlige omkostninger. Det viser en meningsmåling fra analyseinstituttet Synovate.

Der er stor modstand mod roadpricing og højere benzinafgifter, mens der er folkelig opbakning til billigere offentlig transport og lavere afgifter på miljøvenlige biler, viser målingen.

Politikerne skal tænke incitamenter
Sammenfattende står det klart, at danskerne mest støtter de klimahensyn, som ikke rammer dem personligt på pengepungen. Et klart signal til politikerne, mener præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen.

"Det viser jo, at der skal være et økonomisk incitament til at gøre det rigtige. At danskerne gerne vil, når det kan betale sig. Det er rigtig sundt, og det skal man politisk lytte efter og ændre afgiftsstrukturen efter, så det samfundet gerne vil have, danskerne gør, også er det, der er billigst for os," siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Det her er endnu en undersøgelse, der viser, at der hviler et enorm ansvar på Christiansborg. Både i forhold til at gøre det klart, hvor seriøst det er, men også i forhold til at formidle over for vælgerne, hvilken forandringsproces vi skal igennem, og at det bliver nødt til at kræve en adfærdsændring hos vælgerne

Martin Lidegaard
Formand, Concito

Hun mener, incitamenterne til at tage miljøhensyn er for små. Et problem, som politikerne skylder at handle på.

"Når man hele tiden gør den kollektive trafik dyrere, mens det er både billigere og lettere at køre i sin egen bil, så skal der være rigtig stor omsorg for klimaet, før man ændrer adfærd. Der skal træffes nogle tunge politiske beslutninger, og det viger politikerne tilbage fra," siger Ella Maria Bisschop-Larsen

Hun bakkes op af Martin Lidegaard, formand for den grønne tænketank Concito.

"Det her er endnu en undersøgelse, der viser, at der hviler et enorm ansvar på Christiansborg. Både i forhold til at gøre det klart, hvor seriøst det er, men også i forhold til at formidle over for vælgerne, hvilken forandringsproces vi skal igennem, og at det bliver nødt til at kræve en adfærdsændring hos vælgerne," siger Martin Lidegaard.

Danskerne tror alternativet er værre
Han tolker meningsmålingen sådan, at danskerne oplever det klimakorrekte hensyn som en forringelse af den måde, man lever på i dag.

"Det er en stor politisk og kulturel udfordring at minde folk om, at det ikke er en fordel at have det samme mønster i fremtiden. Det er forbløffende, at folk har vænnet sig til at sidde i kø en time hver morgen ind mod København, når et bedre transportsystem kunne gøre, de kom hurtigere frem og på en mere miljøvenlig måde," siger Martin Lidegaard.

Han oplever, at klimadiskussionen gennem de sidste par år har skabt bund for usikkerhed hos danskerne.

"Det er vores oplevelse i Concito, at der er sået meget tvivl om problemets omfang. Derfor tror jeg der er rigtig mange danskere, som godt ved, der er et problem, men ikke ved, hvor stort det er. Hvis folk ikke kan se, hvad de skal gøre, så er det meget svært at ændre på dagsordenen," siger Martin Lidegaard.