Flertal kræver handlingsplan for geotermi
![<p>Klima- og energiminister Lykke Friis (V) bør undersøge, hvordan varme fra undergrunden bliver en større del af den danske varmeforsyning, mener et bredt flertal i Folketinget.</p>](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/112822/5572.jpg)
Klima- og energiminister Lykke Friis (V) bør undersøge, hvordan varme fra undergrunden bliver en større del af den danske varmeforsyning, mener et bredt flertal i Folketinget.
Foto: Colourbox.dkEmilie Iess Halberg
JournalistKasper Pihl Møller
JournalistDet er da fornuftigt at finde ud af, hvad potentialet er i det.
Jakob Axel Nielsen (K)
Energiordfører
I 2005 blev det geotermiske anlæg på Amager ved Margretheholm sat i drift. Anlægget pumper varmt vand op fra undergrunden fra 2,6 kilometers dybde og kan forsyne 1 pct. af Københavnsområdet med fjernvarme.
Geotermisk energi er varme fra jordens indre. I Danmark kan denne vedvarende energi udnyttes ved at pumpe geotermisk varmt vand op fra 1,5-3 km dybde og derefter overføre varmen til fjernvarmenettet. Mulighederne for at udnytte den geotermiske energi afhænger bl.a. af de geologiske strukturer og temperaturen på vandet i undergrunden.
Varmepumperne i det geotermiske anlæg drives af overskudsvarme fra Amagerværkets produktion. Når varmepumper drives af varme i stedet for el, kan det både give en lavere pris på varmen såvel som store miljøfordele.
En undersøgelse foretaget af HGS har vist, at der er geotermisk energi nok til at dække 30-50 pct. af københavnernes fjernvarmebehov i flere tusind år. Meget tyder desuden på, at der er rigtig gode muligheder for at indvinde geotermisk varme i store dele af Danmark.
Et flertal i Folketinget kræver nu, at klima- og energiminister Lykke Friis (V) får lavet en national handlingsplan for geotermi.
Meldingen kommer efter, at S og SF har fremsat et beslutningsforslag til en national handlingsplan for, hvordan de danske ressourcer for geotermi kan udnyttes bedst muligt.
Konkret foreslår S og SF, at man afsætter 25 mio. kr. til at se på, hvordan geotermi hurtigst muligt kan blive integreret i varmeforsyningen.
Både V, K, DF mener, at der er behov for en plan, men partierne har ikke har taget stilling til, om de vil stemme for oppositionens forslag:
"Det er noget, vi vil se yderst positivt på. Geotermi er en ganske fin måde at forsyne fjernvarmeværkernes behov for varme på," siger energiordfører Per Dalgaard (DF).
V og K er positive
Også regeringspartierne er positivt stemt overfor en handlingsplan:
"Vi er meget opmærksomme på, hvad mulighederne er for at få en så stor udnyttelse af den geotermiske varme som overhovedet muligt, og alle gode kræfter vil den vej. I Venstre ønsker vi at styrke den geotermiske varme både forskningsmæssigt og indsatsmæssigt i de områder af Danmark, hvor der er mulighed for det," siger energiordfører Lars Christian Lilleholt.
Energiordfører Jakob Axel Nielsen (K) er også positiv over for forslaget, selvom han endnu ikke har lagt sig fast på, om han vil stemme for oppositionens forslag: