Transportminister klar med strategi for klimatilpasning

ANLÆG: Transportminister Hans Christian Schmidt (V) er parat med en ny strategi for klimatilpasning af transport-anlæg. Strategien slår fast, at der ikke skal laves klimatilpasning for enhver pris.
Transportminister Hans Christian Schmidt (V) præsenterede fredag en klimatilpasningsstrategi.
Transportminister Hans Christian Schmidt (V) præsenterede fredag en klimatilpasningsstrategi.
Anders Jerking
Fakta

Fakta
Eksempler på klima-udfordringer:

Veje:
Øget nedbør kan øge risikoen for akvaplaning. Udsatte veje kan blive oversvømmet ved kraftige regnskyl eller stigende vandstand. Mere og højere temperatur kan give skader på vejene.

Jernbaner:
Øget nedbør og stigende grundvand kan føre til jordskred på banestrækningerne og give ustabile spor. Kraftige storme kan give problemer med ledninger på elektrificerede strækninger.

Faste forbindelser:
Mere regn kan give problemer i tunneller og føre til midlertidige lukninger af veje.

Kyster:
Stigende vandstand i havene og kraftigere storme kan øge risikoen for storme. Øget nedbør kan gøre skrænter mindre stabile.


Kilde: Transportministeriet
Veje, jernbaner og broer skal sikres mod fremtidige klima-ændringer - men ikke for enhver pris. Det slår transportminister Hans Christian Schmidt (V) fast i en ny klimatilpasningsstrategi, som blev præsenteret fredag.

"Man skal sørge for at inddrage flere elementer, når man overvejer klimatilpasning - både økonomi, infrastrukturanlæggets levetid, fleksibilitet i anlæggene, og den usikkerhed der er om klimaændringerne på lang sigt," siger Hans Christian Schmidt.

Klima-eksperterne forventer, at danskerne i fremtiden vil opleve et varmere klima med mere regn om vinteren, kraftigere vind, samt at vandstanden ved kysterne vil stige. Det kan påvirke trafik-anlæggene og udgøre en trussel mod mobiliteten i samfundet. Imidlertid er de langsigtede scenarier meget usikre og med store udsving. Således forventes det, at vinternedbøren fra 2071-2100 kan stige med alt fra 18 til 43 procent. Usikkerheden øger risikoen for at klimatilpasse både for lidt og for meget - og det er ikke samfundsøkonomisk rentabelt.

"Derfor er kernen i Transportministeriets klimatilpasningsstrategi, at tilpasning skal afpasses hvert enkelt anlægs levetid," skriver ministeren i sit forord, hvor han som eksempel nævner, at kystbeskyttelsesanlæg kan bygges hurtigt og derfor løbende kan tilpasses klimaændringerne, mens store anlæg som forbindelsen over Femern Bælt og metroen ikke kan tilpasses løbende, og derfor må tilpasses de langsigtede scenarier, selv om de er mere usikre.

Altinget logoKlima
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget klima kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Klima

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024