Minister skal redegøre for statsstøtte til United Plantations

STATSSTØTTE: Lykke Friis (V) skal nu svare Folketinget på, om hun vil sikre, at statsstøtten til United Plantations ophører, efter at det er kommet frem, at virksomheden udsætter sine arbejdere for livsfarlige sprøjtegifte.
Anne Burlund
Klima- og energiminister Lykke Friis (V) skal i et svar til Folketinget nu redegøre for, hvorvidt Danmark skal sende skattekroner af sted til United Plantations.

"Vil ministeren sikre, at statsstøtten til United Plantations' produktion i Malaysia ophører, indtil virksomheden er stoppet med at bruge farlige sprøjtegifte som monocrotophos?" lyder § 20-spørgsmålet fra Enhedslistens miljø- og klimaordfører, Per Clausen.

Spørgsmålet til ministeren falder, efter at plantagevirksomhedens danske direktør, Carl Bek-Nielsen, ifølge Politiken har meddelt i et brev til Energistyrelsen, at virksomheden først i midten af 2011 vil udfase monocrotophos, selvom den i næste måned agter at stoppe brugen af sprøjtegiften paraquat.

Verdenssundshedsorganisationen (WHO) betegner monocrotophos og paraquat som nogle af de absolut farligste sprøjtegifte, der kan ødelægge lungerne og give kramper, lammelser af hjertet og åndedrætsbesvær.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024