Vindmøller på land fortsætter

VINDMØLLER: DONG's udmelding om at opgive vindmøller på land påvirker ikke den generelle udvikling. Der er stadig planer om vindmøller på land.
Vindmøller på land er fortsat en del af regeringens planer ifølge klima- og energiminister Lykke Friis (V).
Vindmøller på land er fortsat en del af regeringens planer ifølge klima- og energiminister Lykke Friis (V).Foto: Colourbox

For regeringen er det vigtige, at der bliver sat vindmøller op - ikke hvem der gør det. Og hvis vi kigger ud i landet, så planlægger flere kommuner jo at bygge vindmøller på land.

Lykke Friis (V)
Klima- og energiminister
Der er fortsat planer om vindmøller på land, selvom DONG Energy i sidste uge meldte ud, at man vil droppe mindre vindmølleprojekter på land til fordel for større projekter til vands.

"For regeringen er det vigtige, at der bliver sat vindmøller op - ikke hvem der gør det. Og hvis vi kigger ud i landet, så planlægger flere kommuner jo at bygge vindmøller på land. I går var jeg for eksempel i Ringkøbing-Skjern kommune, hvor de har et ambitiøst vindmølleprojekt på vej. Så jeg er ikke bekymret," siger klima- og energiminister Lykke Friis (V).

I 2009 blev der installeret vindmøller med en samlet kapacitet på 81 MW på land, hvilket er mere end de foregående seks år tilsammen. Vindmøllebranchen forventer, at sidste års installation af vindmøller bliver overgået. Der er derfor på nuværende tidspunkt ingen planer om at drosle ned for udbygning af vindmøller på land.

Protester er overdrevet
Jan Hylleberg, administrerende direktør i Vindmølleindustrien, kan heller ikke genkende billedet af, at lokale protester skulle sætte en stopper for udbygningen af vindkraft på land.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024