Aktører kræver langsigtet strategi for energiforskning

FINANSLOV: Det er en hæmsko for branchen, at EUDP-midlerne kun prioriteres for et år ad gangen på finansloven, lyder det fra en række aktører. De ønsker en langsigtet strategi fra politikerne. EL vil bringe det ind i forhandlingerne.
Aktører håber, at regeringen vil tænke mere langsigtet, når det gælder EUDP-midlerne.
Aktører håber, at regeringen vil tænke mere langsigtet, når det gælder EUDP-midlerne.Foto: Colourbox
Morten Øyen

Jeg forestiller mig en politisk aftale i finansloven, der som et minimum indeholder en hensigtserklæring over, hvad målsætningen er med ordningen på længere sigt.

Kim Mortensen
Direktør, Dansk Fjernvarme
Fakta
EUDP støtter udvikling og demonstration af nye innovative energiteknologier. Formålet er at fremme en effektiv anvendelse af energi og bidrage til at gøre Danmark uafhængig af fossil energi i 2050. Samtidig skal projekterne udvikle danske erhvervspotentialer til gavn for vækst og beskæftigelse. EUDP fremmer desuden internationalt samarbejde om ny energiteknologi.

Kilde: Energistyrelsen
Der mangler en flerårig plan for energiforskningen. Det mener en række aktører efter at have læst regeringens forslag til en finanslov for 2013. I forslaget fastholdes energiforskningsmidlerne i Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogrammet (EUDP) stort set på samme niveau som sidste år: Der er afsat 324 mio. kr til at videreføre EUDP.

Niveauet er vanskeligt at kritisere, når regeringen strammer på økonomien. Men det er en hæmsko for branchen, at EUDP-midlerne endnu engang kun bliver prioriteret et år ad gangen, lyder kritikken.

"Vi har forståelse for, at det er svært at finde et pengetræ for regeringen med den nuværende konjunktur. Men man vælger trods alt at sende et signal til universiteterne om, at der er en flerårig ramme. Og det signal er der også brug for på energiforskningsområdet," siger adm. direktør i Dansk Energi Lars Aagaard.

Afspejle energiaftalens ambition
Kritikken deles i Dansk Fjernvarme og hos Vindmølleindustrien. Aktørerne er glade for, at energiforskningsmidlerne ikke længere er en del af kampen om globaliseringsmidlerne. At EUDP er kommet på finansloven er en forbedring. Men udsigten til ikke at vide, hvor meget der kan være i spil næste år, afspejler hverken energiaftalens ambitioner for omstillingen til et andet energisystem eller sektorens lange investeringshorisont.

Dokumentation
Fra regeringens forslag til finanslov 2013:

Forskning i grønne teknologier og løsninger er en vigtig forudsætning for en hurtig og effektiv omstilling til en grøn økonomi. For at fastholde et højt ambitionsniveau inden for udviklingen af grønne teknologier og som opfølgning på energiaftalen afsætter regeringen på finanslovforslaget i alt 596 mio. kr. i 2013 til forskning i fremtidens energisystemer.

Af den afsatte reserve prioriteres 324 mio. kr. til videreførelse af Energiteknologisk Udviklings- og demonstrationsprogram under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, mens de resterende 272 mio. kr. afsættes til forskning i fremtidens energisystemer og teknologier og udmøntes af Det Strategiske Forskningsråd.

Altinget logoKlima
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget klima kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Klima

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024