Alternativet: Klimaforandringerne skal også bekæmpes med samfundssind

I et år har den yngste generation udvist samfundssind og lagt låg på lyster og sociale behov for at passe på de ældre.

Nu er det tid til, at den ældre generation viser de unge den samme omsorg og tager klimakrisen alvorligt. Det er trods alt deres fremtid, det handler om. 

Samfundssind blev kåret til årets ord i 2020. Ordet blev især populært på grund af statsminister Mette Frederiksens (S) konsistente brug af det under de mange pressemøder i forbindelse med coronanedlukningerne.

Det var pressemøder, hvor fester og festivaler blev aflyst. Skolerne, gymnasierne og fritidsaktiviteterne blev også lukket ned. De sociale samværsformer, som man forbinder med et almindeligt ungdoms- og børneliv, blev delvist eller helt revet ud af vores yngste generations hænder på alle de pressemøder, hvor Danmarks leder bad os om at udvise samfundssind. 

Elefanten i rummet har vokset sig større 
Størstedelen af befolkningen har taget ordet samfundssind til sig.

Ikke kun som ord, men også som en vejviser for en bestemt adfærd, hvor man udviser omsorg for andre mennesker ved at give afkald på lyster og sociale behov.

Det har været bevægende at se, hvordan vi som samfund har løftet i flok og ændret vaner for at passe på de ældre og de kronisk syge.

Men midt i rusen over befolkningens store omsorg for sine medborgere, dukker der en stor elefant op i rummet. Den har faktisk hele tiden været der, men nu har den vokset sig så stor, at det er helt umuligt at ignorere den.  For hvor er vores samfundssind, når det kommer til at passe på den yngste og de fremtidige generationer?

Tænk, hvis regeringen og andre medlemmer af folketinget lyttede ligeså meget til de erfarne klimaforskere, som de har lyttet til de nyudnævnte coronaeksperters anbefalinger

Franciska Rosenkilde (ALT) og Helene Liliendahl Brydensholt (ALT)
Politisk leder og forperson for Alternativet i Helsingør

Vi har vidst i mange årtier, at vi står overfor en kæmpe klimakrise, der vil få indflydelse på de kommende generationers livsvilkår. Men klimakrisen er aldrig blevet behandlet med den samme respekt, man har udvist overfor coronakrisen.

Når snakken falder på klimakrisen, griber de fleste politikere til argumenter om, at den grønne omstilling er for dyr. Modsat tilgangen til coronakrisen skal vi pludselig huske på, at der er jobs, livsværk samt økonomisk vækst og konkurrence, som vi skal værne om.  

Regeringens tre arketyper
I en nylig kronik i Avisen Danmark afbilder de fire ministre for erhverv, klima, miljø og fødevarer det, som de betegner som de tre store parter i den grønne omstilling af landbruget således:

Først er der "den unge klima-ildsjæl, der er bange for, hvad det er for en jord, hun kommer til at overtage", så er der "den konventionelle landmand, hvis livsværk er genstand for vores forhandlinger" og til sidst "den 40-årige slagterimedarbejder, som hver dag tager sin tørn".

De tre arketyper, der her stilles op, viser meget præcist regeringens uvilje til reelt at tage klimakrisen alvorligt. De unges frygt for fremtiden bliver nærmest bagatelliseret, mens de sidestilles med de store menneskelige tab, der er på spil nu og her i form af tabte livsværk og jobs.

Dertil kommer manglen på inddragelsen af den fjerde store part: De tusinder af klimaforskere, der igen og igen råber op om den klimakatastrofe, som vi står overfor. Senest i et debatindlæg i Politiken, hvor 701 klimaforskere appellerer til, at politikerne tager klimakrisen ligeså alvorligt som coronakrisen.

Tænk, hvis regeringen og andre medlemmer af folketinget lyttede ligeså meget til de erfarne klimaforskere, som de har lyttet til de nyudnævnte coronaeksperters anbefalinger.

Mette Frederiksen, der blev statsminister på et klimamandat, kan bane vejen for, at vi som samfund og fællesskab står sammen om at passe på den jord, som de næste generationer skal arve fra os

Franciska Rosenkilde (ALT) og Helene Liliendahl Brydensholt (ALT)
Politisk leder og forperson for Alternativet i Helsingør

Samfundssind og klimahandling
Hvis vi tager de positive briller på, kan coronakrisen måske afstedkomme en ny udvikling for politikernes håndtering af klimakrisen.

Med samfundssindet har vi fået en ny måde, hvorpå vi kan tale om og forstå de nødvendige adfærdsændringer, der skal til, for at vi skaber så sikker en fremtid for de yngste og kommende generationer som muligt.  

Som den handlekraftige leder, Mette Frederiksen, har vist sig at være, kan hun de næste år vælge at indtage talerstolen med klare og konsekvente beskeder til befolkningen om, at vi skal udvise samfundssind og ændre vores vaner og adfærd, så vi lever op til klimaforskernes anbefalinger.

Mette Frederiksen, der blev statsminister på et klimamandat, kan bane vejen for, at vi som samfund og fællesskab står sammen om at passe på den jord, som de næste generationer skal arve fra os.