Blå vælgere støtter Lilleholts klimakurs
MÅLING: Et klart flertal af de blå vælgere er enige med regeringen i, at Danmark ikke skal overbyde EU's klimamål. Klimaministeren håber dog på, at flere røde vælgere vil se fornuften i regeringens kurs.
!["Vi skal være bedre til at overbevise flere af de røde vælgere om, at det rent faktisk er en fornuftig politik, vi fører,” siger klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/146713/20086.jpg)
![Morten Øyen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4626-morten-oeyen-2-48.jpg)
Morten Øyen
RedaktørI februar 2014 indgik SR-regeringen sammen med Enhedslisten, SF og Konservative en aftale om en klimalov, der indeholder et klimaråd. Samme partier indgik samtidig også en aftale om, at der i 2020 skal reduceres 40 procent CO2-udledning.
I Venstre-regeringens regeringsgrundlag hedder det: "Regeringens langsigtede mål er, at vi skal være uafhængige af fossile brændsler i 2050, så Danmark i 2050 kan producere vedvarende energi nok til at kunne dække det samlede danske energiforbrug".
I efteråret diskuterede Folketinget Danmarks klimamål for 2020, da regeringen ikke ønskede at lægge sig fast på Folketingets flertal om, at målet skulle være 40 procent CO2-reduktion i 2020.
Regeringens nye fremskrivning nåede dog frem til, at målet vil blive nået af sig selv.
Et flertal i Folketinget står med et beslutningsforslag fra Konservative bag, at politikerne i løbet af 2017 skal blive enige om et dansk klimamål for 2030.
Mens regeringen har været på koalitionskurs om et dansk klimamål i Folketinget, er der til gengæld opbakning fra de blå vælgere.
Det viser en ny meningsmåling foretaget af Norstat for Altinget.
I målingen støtter 58 procent af de blå vælgere op om, at Danmark skal fastsætte sit klimamål efter niveauet i de andre EU-lande. Det er i tråd med regeringens holdning, når politikerne næste år skal diskutere et nyt klimamål for 2030.
Fakta om målingen
Meningsmålingen er foretaget på Norstats internetpanel for Altinget blandt 1003 svarpersoner fra et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år. Data er vægtede efter Altingets seneste gennemsnit af meningsmålinger, så de også er politisk repræsentative. Svarene er indsamlet i perioden 25. februar til 29. februar 2016.