Cañete skal være EU's stemme i Lima

COP20: Det bliver energi- og klimakommissær, Cañete, der repræsenterer EU ved klimatopmødet i Lima til december. Der har ellers været usikkerhed om, hvem der skulle tage sig af de internationale klimaforhandlinger, efter den nye kommission trådte til.

64-årige Miguel Arias Cañete er tidligere spansk, konservativ miljøminister. 
64-årige Miguel Arias Cañete er tidligere spansk, konservativ miljøminister. Foto: Partido Popular
Kasper Kaasgaard

Jeg troede, han var rædselsfuld. De konservative har gjort meget for at overbevise os om, at han var den grønneste, vi kunne få fra Spanien. Nu kan det vise sig, at de har ret.

Margrete Auken (SF)
Medlem af Europa-Parlamentet

Miguel Arias Cañete skal sidde ved EU-flaget, når der i december er internationalt klimatopmøde i Lima. Det oplyser EU-Kommissionens talsperson for energi og klimaindsats, Anna-Kaisa Itkonen.

Fakta
Sådan ser EU’s klimamål ud for 2030 
Mindst 40 procents CO2-reduktion i forhold til udslipsniveauet i 1990. 
Målet fordeles på nationalt niveau 
Mindst 27 procent af den europæiske energi skal være vedvarende. 
Målet er på EU-niveau 
Mindst 27 procent mere energieffektivitet 
Målet er på EU-niveau og kun vejlendende 
15 procent af et lands energiforsyning skal kunne eksporteres eller importeres 
Målet er vejlende, men skal presse landene til at skabe infrastruktur, så overskydende energi kan sendes fra et land til et andet.

Strukturen af den nye Kommission med vicepræsidenter har skabt tvivl om, hvorvidt det ville være Cañete eller vicepræsidenten med ansvar for energiunionen, slovakiske Maroš Šefčovič, der skulle overtage forhandlerjobbet fra Connie Hedegaard. Men det bliver altså spanske Cañete.

Med i tasken tager han EU's mål om 40 procents CO2-reduktion, 27 procents vedvarende energi og 27 procents energieffektivisering. Med dem skal Cañete forsøge at hive ledere fra hele verden i en ambitiøs retning frem mod det stort anlagte klimatopmøde i Paris næste år.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024