CO2-afgiften får politikerne til at ryste på hånden

Kampen om den nødvendige CO2-afgift er lang, og der skal nok komme mange bump på vejen, før der findes en løsning, der giver et tilstrækkeligt effektivt niveau. Et klart fremskridt er, at aftalepartierne her sidst i februar blev enige om et kommissorium, og at der blev nedsat et ekspertudvalg.

Blandt de meget positive ting i kommissoriet er, at udvalget allerede i år skal komme med en delafrapportering med henblik på at kunne indkalde aftalepartierne til drøftelse ultimo 2021. Det fremgår blandt mange andre gode ting, at den første delrapport ”kan indeholde anbefalinger til niveau for ensartede CO2-afgifter i 2030”.

Sætningen indledes ganske vist med et ”såfremt det er muligt”, men mon ikke det yderst kompetente ekspertudvalg kan magte den opgave?

Der er i hvert fald adskillige af medlemmerne, der allerede har arbejdet seriøst med problemstillingen, ligesom Klimarådet, Det Økonomiske Råd og Kraka har gjort det.

Det gælder ikke kun niveauet, der naturligvis vil være afgørende for, hvor stærkt et signal, der sendes til markedet – og til os forbrugere, ikke at forglemme. Men også modeller for, hvordan man kan forebygge, at særligt energiintensive og særligt konkurrenceudsatte virksomheder rammes på en uhensigtsmæssig måde.

Der er vel ingen, der for alvor har forestillet sig, at klimaet ”reddes”, uden at vi alle ændrer vaner?

Anne Grete Holmsgaard
Kommentarskribent

Det samme gælder modeller for, hvordan lavindkomstgrupper kan kompenseres. Vi andre må naturligvis indstille os på, at det bliver dyrere at gøre de klimamæssigt forkerte ting. For der er vel ingen, der for alvor har forestillet sig, at klimaet ”reddes”, uden at vi alle ændrer vaner? Det gælder ikke mindst madvaner og transportvaner; to områder, der kan få selv den bedste politiker til at ryste på hånden og tænke ”gule veste”.

Men Danmark er ikke Frankrig, og alle ved jo godt, at det er nødvendigt. Så helt ærligt: Mon ikke vi klarer os fint og i højt humør med lidt mindre (okse)kød og nogle færre kilometer i bilen? 

Set fra min nuværende udkigspost som formand for EUDP er CO2-afgiften et vigtigt instrument for, at vi får mest muligt ud af de statslige midler, vi forvalter. Bestyrelsen for EUDP giver hvert år i omegnen af 500 millioner kroner i tilskud til klimavenlige energiteknologier og systemløsninger. Hertil kommer en række særpuljer – sidste år gjaldt det blandt andet grøn skibsfart.

For at komme gennem nåleøjet skal ansøgerne naturligvis leve op til en række krav. Blandt disse er et krav om, at ansøger skal sandsynliggøre, at produktet eller den pågældende service kan få en fod inden for på de (inter)nationale markeder og skabe nye job. Ikke nødvendigvis fra dag ét, men inden for en kortere årrække.

Det er her, CO2-afgiften kommer ind i billedet. For der er naturligvis pokker til forskel på, om et produkt skal konkurrere mod produkter, der slet ikke eller kun perifert betaler for sine negative klimpåvirkninger – eller om der skal konkurreres på fair vilkår, hvor klimaaftryk har en pris.

Som formand for EUDP er CO2-afgiften et vigtigt instrument for, at vi får mest muligt ud af de statslige midler, vi forvalter.

Anne Grete Holmsgaard
Kommentarskribent

Mange af de teknologier, vi støtter, vil i en periode skulle klare sig på nichemarkeder – også selv om de har et langt større potentiale. Det gælder ikke kun de meget omtalte electrofuels (Power-to-X-teknologierne som brint, ammoniak, metanol m.v.), hvor prisen er meget højere end de fossile alternativer som diesel, men mange, mange andre produkter og services.

Det gælder eksempelvis den videre udvikling og markedsføring af højtemperatur varmepumper, damkompression og andre elbaserede løsninger, der kan erstatte fossile brændsler til industriel procesenergi, der i runde tal står for otte procent af Danmarks bruttoenergiforbrug. Eller store varmepumper til fjernvarme, der kan sikre udfasning af naturgas og forbygge, at vi havner i for stort biomasseforbrug. Og mange, mange andre teknologier.

Hver for sig vil disse teknologier kunne udvide deres markedsandel kraftigt, hvis ellers producenterne kunne se ind i en nær fremtid, hvor der er tillid til, at der faktisk kommer en tilstrækkelig høj og effektiv CO2-afgift. En aftale om en effektiv CO2-afgift vil derfor også være med til at øge effekten af de statslige midler, der bruges i fonde som EUDP, GUDP, MUDP mv.