Concito bekymret over retningen i dansk klimapolitik
INTERVIEW: Regeringens mål for vedvarende energi bør kombineres med mål for elektrificering af samfundet. Ellers risikerer vi, at det meste står og kører på importeret biomasse, og det vil give problemer senere, vurderer Concitos videnschef.
Morten Øyen
RedaktørLige nu er det sådan set vigtigere at få justeret retningen i energipolitikken med nogle mål for at få elektrificeret samfundet, end om vi lige opnår X eller Y procent CO2-reduktion i et givent år.
Torben Chrintz
Videnschef i Concito
Farten i den grønne omstilling er ofte omdrejningspunktet for de politiske diskussioner. Værdien af farten hænger dog klistrende tæt sammen med retningen.
EU har en målsætning på 27 pct. vedvarende energi i 2030. Den målsætning har Danmark allerede opfyldt. Danmark vil gå videre end det. Regeringen vil derfor arbejde for, at Danmark i år 2030 skal have mindst 50 pct. af sit energibehov dækket af vedvarende energi(...)
Dette nye mål skal sikre, at Danmark bibeholder et højt tempo i vores grønne omstilling, så vi når vores mål for 2050 på en så omkostningseffektiv måde som muligt. Regeringens langsigtede mål for 2050 er et Danmark som lavemissions-samfund, der er uafhængigt af fossile brændsler.
For bevæger Danmark sig imod målet, eller er går det i virkeligheden i den gale retning?
Det grubler man for tiden over i den grønne tænketank Concito. For her er man bekymret over retningen i den grønne omstilling: at vi er ved at bevæge os ud af et spor, som kan gøre det mere besværligt og dyrere at nå klima-ambitionen om at være et lavemissionsland i 2050.