Concito: Landbrugsanbefalinger er uambitiøse
Morten Øyen
RedaktørHvis det nu ikke var klima, men miljø så ville det se anderledes ud. Hvis miljøtiltag hovedsageligt skulle bestå af en kortlægning af miljøet, der er frivilligt at bidrage til, og så nogle pilotprojekter for at se om det giver mere miljø, så ville folk kritisere det højlydt.
Torben Chrintz
Videnschef, Concito
Regeringen har nedsat "en hurtigt arbejdende uafhængig natur- og landbrugskommission til udarbejdelse af forslag til løsning af landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan landbrugserhvervet kan bidrage til klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen".
De finder det skuffende, at kommissionen kun foreslår tiltag, som reducerer landbrugets CO2-reduktion med 208.000 tons CO2 i 2020. Det svarer til, at landbruget skal skære sin forurening med to procent.
"Jeg synes, det er fabelagtigt uambitiøst set i lyset af, at der skal langt større reduktioner til, før vi når regeringens klimamål. Ikke mindst set i lyset af, at vi ved, at reduktioner i landbruget er meget billigere i forhold til reduktioner i andre sektorer," siger Concitos videnschef Torben Chrintz.
Frivillighed ikke nok
Natur- og Landbrugskommissionen foreslår, at der skal udtages 1.800 hektar landbrugsjord yderligere, end der allerede udtages i dag. Desuden skal der afsættes penge til klimaprojekter og anlægsstøtte til biogas. Og så skal der udvikles en model for beregning af hver gårds CO2-udslip. CO2-regnskabet skal være frivilligt for landmændene.
Det er regeringens mål, at Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 reduceres med 40 % i forhold til niveauet i 1990. Regeringen vil i 2012 fremlægge en klimaplan, der peger frem mod dette mål, og som også fastsætter et mål for reduktion af drivhusgasser fra ikke-kvotesektoren.
Kilde: Statsministeriet