Med Dan J satser Danmark på en nøglepost i kampen om EU’s grønne energifremtid

For det første har Margrethe Vestagers ellers høje stjerne i Kommissionen været falmende det seneste års tid, især siden hendes mislykkede satsning på at blive chef for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) sidste efterår. Derfor er det måske på tide med et skifte.

For det andet ser Dan Jørgensen ud til at gå efter et job, der trods en mindre fornem titel kan vise sig reelt magtfuldt. Flere kilder siger til Altinget, at regeringen forhandler med kommissionsformand Ursula von der Leyen om at gøre den danske kandidat til energikommissær.

Hvis det lykkes i de kommende dage og uger, så bliver der tale om en central post i forhold til at nå den nye EU-Kommissions målsætninger om industriel udvikling, konkurrencedygtighed og grøn omstilling i løbet af de næste fem år.

Derfor går Danmark efter energikommissærjob

Danmark blev onsdag et af de sidste medlemslande til at melde ud med en kandidat til den nye kommissærkabale, som Ursula von der Leyen er i fuld gang med at lægge, og som hun fra næste uge skal skynde sig at gøre færdig.

Ifølge Altingets oplysninger var det dog ikke tvivl om Dan Jørgensens navn, som fik statsminister Mette Frederiksen (S) til at vente, men snarere sammenhængen med en større regeringsrokade.

Bag kulissen har det stået temmelig klart i månedsvis, at den forhenværende europaparlamentariker og tidligere minister for både fødevarer, klima og energi skulle være Vestagers afløser. Derfor har der også været tid til overvejelser om, hvilken kommissærpost der ville være den bedste at gå efter indenfor Dan Jørgensens erfarings- og kompetenceområder.

Andre muligheder som for eksempel miljøkommissær eller klimakommissær eksisterer også stadig, men energipolitik er endt med at veje tungest blandt de danske ønsker.

”Det er en mere magtfuld rolle at være energikommissær end at være klimakommissær. Klimakommissæren rejser mest rundt og diskuterer klimamål med andre lande i verden, mens energikommissæren sidder hjemme i Bruxelles og har direkte indflydelse på beslutninger om tung politik og mange penge,” siger en kilde med kendskab til de danske overvejelser.

Industri og energiomstilling frem for miljø

Samtidig ligger EU’s udfordringer på energiområdet – især den store transition til havvindmølleparker og andre satsninger på at gøre Europa selvforsynende – ganske tæt på den danske regerings vigtigste målsætninger i disse år.

Lige nu synes Mette Frederiksens koalition med Lars Løkke Rasmussen (M) og Troels Lund Poulsen (V) mere interesseret i industri, landbrug og energiudvikling end i at beskytte den vilde natur. Ganske som Ursula von der Leyen.

Ved sit genvalg i Europa-Parlamentet talte kommissionsformanden mere om forsvar, sikkerhed og konkurrencedygtighed end om naturbeskyttelse eller nye klimamål. Til gengæld talte hun rigtig meget om, hvordan de mål, der allerede er opstillet, skal kunne nås gennem en målrettet satsning på nye energikilder, grøn teknologi og moderne ”ren” industriudvikling.

”Vores fokus bliver nu på implementering og investering, så tingene bliver gennemført i virkeligheden,” sagde von der Leyen.

Hun lovede Parlamentet at præsentere en ambitiøs ny aftale om grøn industriudvikling (”Clean Industrial Deal”) inden for de første 100 dage af den nye Kommissions levetid. Den nye pakke med lovgivning og støtteordninger skal ”kanalisere investeringer til infrastruktur og industri, især inden for energifølsomme sektorer,” sagde kommissionsformanden.

Behov for en stor satsning

Ursula von der Leyen har også gjort det til vigtige målsætninger, at Europa skal blive endnu mere uafhængig af russisk gas og olie, samtidig med at den vedvarende energi udvikles ambitiøst. Og samtidig med at europæernes energiregninger skal blive mindre i de kommende år.

”Vi ved alle, at strukturelt høje energipriser svækker vores konkurrencedygtighed. Og samtidig er store energiregninger en væsentlig årsag til fattigdom for mange mennesker,” sagde hun i Strasbourg.

Hvis disse forskellige målsætninger skal nås på samme tid, så kræver det en meget stærk og koordineret satsning inden for industriel udvikling, teknologisk omstilling og moderniseret energipolitik.

I det arbejde bliver der en betydningsfuld opgave at løfte for den næste europæiske energikommissær – og den er vigtig både for Danmarks grønne industri og for hele kontinentet.

Det er derfor, Mette Frederiksen nu i et stykke tid har forhandlet med Ursula von der Leyen om at gøre Dan Jørgensen til energikommissær. Hvis det ikke lykkes, kunne andre poster som klima, miljø eller udvikling også have interesse – men jobbet som energikommissær er klart det mest indflydelsesrige inden for området, fordi det ligger lige i krydsfeltet mellem industriel udvikling, forsyningssikkerhed og grøn omstilling.

Von der Leyen vil have stærke bud

Andre lande som Holland, Tjekkiet, Finland og Spanien har også stærke kandidater, der kan gå efter positionerne som klima- eller energikommissær. Med i spillet er for eksempel den nuværende klimakommissær, hollænderen Wopke Hoekstra, Spaniens vicestatsminister, Teresa Ribera, og den meget erfarne slovakiske næstformand i EU-Kommissionen, Maroš Šefčovič.

Disse tre stærke spillere er i øvrigt politikere, som Dan Jørgensen alle kender på forhånd. Det kan vise sig at blive en fordel.

Det er ikke givet, at danskeren kan få ønskejobbet. Men hans erfaring på området og hans viden om kompliceret energi- og klimapolitik vil sammen med et veludviklet internationalt netværk kunne gøre Jørgensen til en god kandidat.

Ursula von der Leyen har et udtalt ønske om, at hun kun vil udnævne personer, der er stærke inden for deres specifikke felt. Hendes erfaring fra de seneste fem år har været, at hvis hendes kommissærer ikke har været politisk robuste nok, så er tingene endt på hendes bord.

Det gælder for eksempel på netop energiområdet. Her er vurderingen fra flere af Altingets kilder, at den estiske energikommissær, Kadri Simson, ikke blev anset for at stå distancen, da der virkelig kom pres på hendes område, efter den russiske invasion af Ukraine kastede EU ud i en større energikrise.

Det kunne tale for en person med Dan Jørgensens erfaring på området, men det kunne også tale for en ”tungere” kandidat fra et større land.

Danmark ville ikke sende en kvinde

Der er også den generelle udfordring, at Ursula von der Leyen hellere havde set Danmark foreslå en kvinde til Kommissionen. Med udpegelsen af Jørgensen vælger den danske regering (lige som de fleste andre medlemslande) at ignorere kommissionsformandens ønske om at stille med både en mand og en kvinde.

Argumentet fra dansk side er, at det næppe kan være Danmarks problem, eftersom skiftende regeringer de seneste fire gange har peget på en kvinde.

”Jeg synes ikke, vi har noget at skamme os over, hvad angår kvindelige kommissærer. Det har vi haft i 20 år,” som statsminister Mette Frederiksen pointerede ved regeringens pressemøde onsdag.

Det ændrer dog ikke på, at Ursula von der Leyen står med en EU-Kommission i ubalance. Med 17 mænd og syv kvinder udpeget og kun Bulgarien, Belgien og Italien, der mangler, kan hun ende med det mindst ligestillede hold kommissærer i 20 år.

EU-chefens armlægning med regeringerne

Derfor er spørgsmålet, om EU-chefen kan finde på at presse nogle af landene tilbage i tænkeboks for at fundere over, om de alligevel ikke har en kvalificeret kvindelig politiker, der kunne passe ind i kabalen.

Det juridiske grundlag for en sådan manøvre er usikkert. Kompetencen på området er delt mellem EU-landene og kommissionsformanden, der sammen skal nikke til det nye kommissærhold.

Dermed kan hun teknisk set godt tilbageholde sin godkendelse. I de øverste lag i EU-Kommissionen bliver det dog anset for en højst usædvanlig manøvre, der også vil være voldsomt konfrontatorisk. Derfor arbejder von der Leyen på højtryk for under radaren at få rettet op på balancen.

Hendes udfordring ligger ikke kun i, at det er utilfredsstillende i forhold til hendes udtalte ambition om mere ligestilling, og at det udstiller hende som magtesløs over for medlemslandene, når de på den måde ignorerer hendes krav.

Parlamentet kan forsinke kommissærerne

Det større problem kan ligge i Europa-Parlamentet, som også går meget op i balance mellem kønnene, og som ikke nødvendigvis vil give grønt lys til en alt for mandetung Kommission.

Når det endelige hold bliver klar i løbet af de kommende uger, så skal Dan Jørgensen og alle de andre kolleger til høring i Parlamentets udvalg, hvor nogle risikerer at blive afvist.

På den måde kan EU-parlamentarikerne også tvinge nogle regeringer til at stille med nye kandidater, hvilket kan trække processen i langdrag.

Selv om det ikke er noget formelt kriterie, så kan den manglende kønsbalance forpeste høringerne. Det risikerer at forsinke afstemningen om den samlede godkendelse af Ursula von der Leyens nye EU-Kommission.

Den afstemning skulle gerne kunne gennemføres i oktober, så Dan Jørgensen og resten af holdet kan tiltræde 1. november. Men det er ikke sikkert, at den tidsplan kommer til at holde.

Der er ellers nok at tage fat i for de nye kommissærer. Ikke mindst, når det gælder energi og grøn omstilling.