Frans Timmermans om EU's grønne aftale: ”Vi kommer til at gøre alt anderledes”
NY PLAN: Frans Timmermans vil have europæisk paradigmeskifte i ny grøn aftale. Men mens målene gøres mere ambitiøse, kæmper EU stadig for at nå de eksisterende klimamål.
![Mens Kommissionen vil have højere klimamål, halter EU stadig efter med at opfylde de eksisterende mål.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/189249/61776.jpg)
![Freja Søgaard](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5093-freja-soegaard--2-48.jpg)
Freja Søgaard
JournalistIfølge videnskaben skal vi være meget mere ambitiøse, end vi er lige nu
Dan Jørgensen
Danmarks klimaminister
BRUXELLES: EU skal gøre klar til et paradigmeskifte.
Sådan lyder den klare melding fra Frans Timmermans, der er ledende næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for ”The European Green Deal”, da han møder Danmarks klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S), i Bruxelles onsdag.
I vinterkulden uden for EU-Kommissionens hovedkvarter, Berlaymont-bygningen, roser Frans Timmermans den danske regering for at være på linje med EU’s ambition om klimaneutralitet i 2050.