Danmark vinder EU-strid om basisår
Anne Burlund
JournalistpraktikantIfølge Kyotoaftalen skal EU gennemsnitligt reducere sit CO2-udslip med otte procent, mens Danmark er forpligtet til at reducere med 21 procent frem til 2012. Danmarks relativt høje andel skyldes, at CO2-udslippet i basisåret 1990 var ekstraordinært lavt, og Danmark importerede meget el produceret på vandkraft fra Norge og Sverige.
Danmarks reduktionsbyrde blev dermed i aftalen mellem EU-landene betydeligt større, end den havde været, hvis 1990 havde været et normalt år, hvilket EU med onsdagens afgørelse nu efter flere års strid anerkender og kompenserer for.