Dansk Energi: Ingen lette løsninger på afgiftsknuden 

Af Stine Leth Rasmussen
Afdelingschef i Dansk Energi

Ventetiden på de sidste dele af den efterhånden meget omtalte afgifts- og tilskudsanalyse har været temmelig lang. Og ikke meget tyder på, at de manglende analyser er lige på trapperne.

Et af de helt store afgiftsdilemmaer er, hvordan man på samme tid kan:

• fastholde et provenu til statskassen fra brændsler til varmeproduktion
• sikre incitament til at skifte kul ud med biomasse i kraftvarmen
• fremme eldrevne varmepumper der, hvor det giver bedst mening
• og helst gøre det hele uden at få markant højere varmeregninger

Det er lidt af en gordisk knude. 

Forsyningssikkerhedsafgiften skal have en afløser
Den oprindelige løsning på dette dilemma hed ”forsyningssikkerhedsafgiften” – en afgift rullet ud på brændsler til rumvarme – fossile brændsler såvel som biomasse.

Hermed kunne man skabe provenu til staten, lægge en dæmper på udbredelse af fliskedler, der kun leverer varmeproduktion, og udligne lidt af afgiftsspændet til de eldrevne varmepumper, som døjer med høje elafgifter.

Denne model led – på trods af bred opbakning (også fra Dansk Energi) – skibbrud.

Udløbet af grundbeløbet til de decentrale kraftvarmeværker i 2018 vil betyde et valg mellem markant højere varmepriser eller at finde et alternativ til naturgas.

Stine Leth Rasmussen
Afdelingschef i Dansk Energi

Den del af modellen, som handlede om at introducere en afgift på biomasse, stødte på adskillige praktiske forhindringer og EU-genvordigheder og endte med at blive lagt i graven af Morten Østergaard som radikal skatteminister i den forhenværende SR-regering.

Desværre består det grundlæggende dilemma, som forsyningssikkerhedsafgiften skulle løse, stadig. Og det haster nu endnu mere med at få en afklaring af fremtidens energiafgifter.

Fare for favorisering af kul
Grunden til, at en afgiftsløsning presser sig på, er udløbet af det såkaldte grundbeløb på cirka to milliarder kroner om året til decentrale fjernvarmeværker.

Denne støtte, som er finansieret over PSO’en, altså elregningen, bidrager til at holde varmeprisen nede, når elprisen er lav. Udløbet af grundbeløbet til de decentrale kraftvarmeværker i 2018 vil betyde et valg mellem markant højere varmepriser eller at finde et alternativ til naturgas.

Blandt de alternativer vil en eldrevet varmepumpe ofte være det samfundsøkonomisk bedste valg de steder, hvor der er en egnet varmekilde. Dette er dog ikke nødvendigvis det bedste valg for varmekunderne, da høje elafgifter og PSO gør det til en relativt dyr løsning. Det er også et af de fundamentale dilemmaer på regeringens bord.

I fravær af et udspil fra regeringen har andre meldt sig på banen. Et af forslagene er en afgift på biomasse, som kan hæmme investeringerne i biomassefyrede varmekedler. Men det sætter os tilbage til forsyningssikkerhedsafgiftens udfordringer. Hvis man tilmed alene vil indføre en biomasse-afgift uden at forhøje afgiften på fossile brændsler, kan det tippe konkurrenceforholdet mellem kul og biomasse til kullets fordel.

Som Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen, også siger til Altinget, vil man med en biomasseafgift risikere at skubbe værker, der er konverteret fra kul til biomasse, tilbage på kullet igen.

Vi har smidt hundrede tusindvis tons kul ud af de store byers kraftvarmeværker og fortsætter de kommende år – og den konvertering hviler på, at der er en økonomisk fordel i biomasse fremfor kul.

Dette er også forudsætningen i varmeforsyningsloven, hvor centrale kraftværker ikke må bruge biomasse, i fald at kul er billigere.

Ingen lette løsninger
Det sidste forsøg på at lægge en afgift på biomasse strandede i høj grad på problemer med at lægge afgift på den del af biomassen, som anvendes i individuel opvarmning.

Det kunne derfor være fristende at forsøge sig med en afgift, som alene lægges på biomasse i fjernvarmen. Men en sådan forskelsbehandling vil næppe være acceptabel for EU. Dertil kommer, at det ville forrykke balancen mellem kollektive og individuelle løsninger – til ugunst for fjernvarmen.

Og endelig vil en biomasseafgift betyde højere varmepriser for dem, der i forvejen har nogle af landets allerhøjeste varmepriser, nemlig de 85 små værker, som har fået lov at konvertere til biomasse-varmekedler for at tage toppen af de høje varmepriser.

Dermed vil en biomasseafgift ramme danskere, der bor i de områder af Danmark, hvor man i forvejen har politisk fokus på at fastholde beboelse og virksomheder. Med andre ord, der er ikke lette eller ideelle løsninger. Men derfor kan vi alligevel gøre noget for at forbedre situationen.

Anlægstilskud til varmepumperne
Med den omlægning af PSO’en, regeringen lægger op til, vil man nå et stykke i forhold til at forbedre økonomien i eldrevne varmepumper.

Med et anlægstilskud oveni vil varmepumperne kunne konkurrere med fliskedlen, der alene producerer varme. Investeringen fra statens side vil være tjent hjem igen i løbet af en kort årrække, fordi elafgifter fra det nye elforbrug vil skæppe i kassen.

Det vil ikke løse alle problemer i vores energi-afgiftssystem – men det vil her og nu være et nyttigt bidrag: Det vil fremme varmepumper, det vil give provenu til staten, det vil sikre biomasse fremfor kul i de storbyer, hvor man har valgt den vej, og det vil bidrage til at holde varmeregninger i ro i mindre byer og landområder.