Danske værkers CO2-udslip steg i 2013

KORT NYT: Danske kvotevirksomheder udledte i 2013 mere CO2 end i 2012. Samtidig blev de tildelt det laveste antal gratis kvoter nogensinde.
Foto: Colourbox
De danske kvotevirksomheders CO2-udledning steg i 2013.

Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Her fremgår det, at de 360 stationære, kvoteomfattede virksomheder stod for en stigning i udledningen fra 18,2 millioner ton i 2012 til 21,6 millioner ton i 2013.

Ifølge Energistyrelsen skyldes udviklingen, at nettoimporten af elektricitet i 2013 faldt i forhold til 2012. Samtidig peges der også på, at forbrændingen af affald til produktionen af energi sidste år blev en del af kvoteordningen. Affaldsværkernes bidrag til stigningen består af omkring 1,3 millioner ton.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024