De to første SPIR-projekter er udvalgt
Jørgen Skadhede
JournalistTo nye forskningsplatforme er blevet udvalgt inden for energi- og fødevareforskning, og hver platform får et budget på 120 mio. kr. til strategisk forskning og innovation i fødevarer og intelligente energisystemer i perioden 2011-2016.
Der er tale om de første SPIR-platforme, som er et nyt initiativ fra Det Strategiske Forskningsråd (DSF) og Rådet for Teknologi og Innovation (RTI).
SPIR er en ny samarbejdsmodel, hvor flere universiteter, GTS-institutter og virksomheder går sammen om at planlægge og udføre større forskningsinitiativer på et enkelt område efter inspiration fra den såkaldte CITRIS-model, som bliver brugt i USA.