"Det er et meget sort kapitel i EU’s klima-historie, som vi skal gøre op med nu"
TRANSPORT: Regeringens forslag om at forlænge iblandingskravet til benzin og diesel i et år, møder kritik fra Rådet fra Grøn Omstilling og Drivkraft Danmark. Efter et sort årti har et nyt EU-direktiv endelig givet mulighed for handling, lyder det.
![Mens forbruget af palmeolie som af biobrændstof i Danmark i praksis ophørte i 2018 - fra at have udgjort mere end 30 procent af det samlede forbrug i 2014 - er det fortsat over
halvdelen af den palmeolie, som bliver importeret til Europa, der hældes i
dieselbiler, ifølge Drivkraft Danmark.<br>](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/196851/69479.jpg)
Foto: Antara Foto Agency/Reuters/Ritzau Scanpix
![Birk Sebastian Kotkas](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5323-birk-sebastian-kotkas-2-48.jpg)
Birk Sebastian Kotkas
JournalistDet er næste utænkeligt for mig at Danmark aktivt skulle gå ind og vælge at bruge råvarer som ødelægger miljø og klima og menneskers levevilkår andre steder i verden, fordi det på papiret ser ud som om at råvarerne er klimavenlige. Det gør vi selvfølgelig ikke, for det ville være for åndsvagt.
Jeppe Juul
Seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling
Tiden er ikke til endnu en "lappeløsning".
Sådan lyder advarslen fra Rådet for Grøn Omstilling og Drivkraft Danmark til de igangværende forhandlinger i Folketinget, hvor regeringen ser ud til at have opbakning til at forlænge iblandingskravet til benzin og diesel med et ekstra år.
Det vil godt nok sikre, at Danmark også i 2021 lever op til EU-direktiverne, men det vil udskyde en afklaring af, hvad der sker fra 2022 og frem.