DI: Sæt skub i PSO-analyse
Morten Øyen
RedaktørDe øvrige danske energiafgifter er differentieret efter anvendelsen. Og ser vi på andre lande, er der et argument for at ændre indretningen af PSO-afgiften mod større differentiering af konkurrencemæssige grunde.
Troels Ranis
Energi- og klimapolitisk chef i DI
PSO står for Public Service Obligation og pålægges alle danskeres elregning. PSO-afgiften blev indført i 1998, da energimarkederne blev liberaliseret. Provenuet fra PSO-afgiften går til producenter af grøn energi, så de kan få en fast høj pris for deres el, selv når prisen ellers er lav. I 2005 blev der indkrævet 2,1 milliarder kroner i PSO-afgift, men på grund af de lave internationale priser på el, så er det tal steget til 5,82 milliarder kroner i 2012. Energiaftalen fra marts sidste år indeholder en ekstra PSO-omkostning på 1,8 milliarder kroner frem mod 2020.
"PSO'en er en krumtap i udbygningen af vedvarende energi og dermed afgørende i energiomstillingen. Men den skal indrettes, så den på bedste vis går hånd i hånd med et konkurrencedygtigt erhvervsliv," siger Troels Ranis, Energi- og klimapolitisk chef i DI.
PSO er en afgift på elforbruget, hvor provenuet går til producenter af grøn energi. Sidste år steg PSO-afgiften med 1,4 milliarder kroner, og med energiaftalen lægges der op til en ekstra PSO-omkostning på 1,8 milliarder kroner frem mod 2020.
Afgiften rammer dansk erhvervsliv unødigt hårdt, lyder det fra DI.