Drivkraft Danmark: Skal industrien piskes til CO2-reduktioner for at finansiere landbrugets gulerødder?

Det er svært at se rimeligheden i regeringens overvejelser om at finansiere den grønne trepartsaftale med midler fra industriens CO2-afgift. Vi har igen og igen hørt den ganske fornuftige pointe om, at dansk landbrug skal udvikles og ikke afvikles. Men det samme gælder vel for industrien, skriver Jacob Stahl Otte.

Regeringens overvejelser kan føre til en situation, hvor industrien piskes til at levere CO2-reduktioner og samtidig finansierer gulerødderne til landbrugets omstilling. Det kan vel ikke være regeringens politik, skriver Jacob Stahl Otte. — Regeringens overvejelser kan føre til en situation, hvor industrien piskes til at levere CO2-reduktioner og samtidig finansierer gulerødderne til landbrugets omstilling. Det kan vel ikke være regeringens politik, skriver Jacob Stahl Otte.Foto: Drivkraft Danmark

Jacob Stahl Otte

Direktør, Drivkraft Danmark

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Altinget kunne man 3. oktober læse, at regeringen overvejer at finansiere den grønne trepartsaftale med midler fra industriens CO2-afgift, som blev indført med Grøn Skattereform i 2022.

Konkret overvejes det at overflytte over 1,5 milliarder kroner fra grøn skattereform til implementeringen af den grønne trepartsaftale.

Det vil muligvis få den grønne trepartsaftale til at glide nemmere ned for landbruget. Men det vil samtidig gøre det langt vanskeligere for industrien at levere de krævede CO2-reduktioner, hvilket det er svært at se rimeligheden i.

Pisk eller gulerod

Grøn skattereform skulle oprindeligt sikre omstillingen af industrien. Det skulle ske med både pisk i form af en CO2-afgift og gulerod ved, at pengene blev ført tilbage til industrien i form af blandt andet tilskud til at foretage de nødvendige og ofte meget store investeringer.

Læs også

Internt dokument afslører: Regeringen vil bruge penge fra industriens klimaaftale til at betale for grøn trepart

Hvis regeringen gør alvor af sine overvejelser, er der ikke meget andet tilbage end pisken. Det kan i sidste ende blive rigtig skidt for omstillingen.

Som nogle af landets største CO2-udledere er de danske raffinaderier også blandt de største bidragsydere til finansiering af puljerne i grøn skattereform. Raffinaderierne er i gang med at omstille produktionen, så de i fremtiden kan levere mere bæredygtige brændstoffer til blandt andet skibe og fly.

Hvis hensigten med industriens CO2-afgift faktisk er at omstille og ikke lukke den, bør pengene naturligvis også gå tilbage til den nødvendige omstilling, som aftalt med grøn skattereform.
Jacob Stahl Otte
Direktør, Drivkraft Danmark

Samtidig ser de på teknologier til at indfange CO2 for enten at pumpe den ned i undergrunden eller bruge den til at lave PtX-brændstoffer. En sådan transformation kræver kæmpe investeringer i et marked med store udsving og intensiv konkurrence med andre europæiske raffinaderier, der ikke er pålagt en CO2-afgift som den danske.

Vi har igen og igen hørt den ganske fornuftige pointe om, at dansk landbrug skal udvikles og ikke afvikles. Men det samme gælder vel for industrien?

Hvis hensigten med industriens CO2-afgift faktisk er at omstille og ikke lukke den, bør pengene naturligvis også gå tilbage til den nødvendige omstilling, som aftalt med grøn skattereform.

Ellers ender vi i en situation, hvor industrien piskes til at levere CO2-reduktioner og samtidig finansierer gulerødderne til landbrugets omstilling. Det kan vel ikke være regeringens politik?

Politik har aldrig været vigtigere