Effektiviseringer i transportsektoren er afgørende

Naturligvis skal transportsektoren bidrage til at få udslippet af drivhusgasser ned.

Alt andet vil være at udskyde en nødvendig omstillingsproces, vælte en større del af opgaven over på andre sektorer ("bønder og boliger") og bilde os selv ind, at "det når vi nok på den anden side af 2020", for der er jo alligevel mange år til 2050!

Nødvendig med en hel palet af tiltag
Men det er der desværre ikke. Transportsektoren er kendetegnet af, at der ikke findes ét godt fix – én god teknologi – der kan klare det meste af opgaven. Det er nødvendigt med en hel palet af tiltag, hvis vi skal kunne være bare nogenlunde sikre på, at vi får sat kursen i så god tid, at vi kan nå det langsigtede mål uden at skulle ty til dyre – eller upopulære – panikløsninger i 11. time.

Lad mig komme med et konkret eksempel på den udfordring, vi står over for. En personbil holder i gennemsnit i 16 år, inden den skrottes. Sagt med andre ord: De personbiler, der sælges 2. Januar 2014 og frem, vil fortsat køre på vejene i 2030 – regn selv videre.

Vi har formentlig alle store forhåbninger til el som drivmiddel. El er effektivt. En elbil kører to til tre gange så langt på en energienhed som en diesel eller benzinbil – med de nuværende krav til effektivitet. Men selv hvis vi skulle komme op på at få solgt fx 10.000 elbiler om året (ud af et samlet nysalg på over 150.000 personbiler om året) i perioden frem til 2020, vil det fortsat være de konventionelle teknologier, der er altdominerende på vejene i 2030'erne.

Det er derfor ikke realistisk blot at sige: El skal klare persontransporterne (inkl. tog), mens de tunge transporter skal klares med avancerede biobrændstoffer.

Vi har brug for en konkret roadmap for, hvordan vi får indfaset de nødvendige teknologier, får skabt det bedste miks af teknologier og valgt netop de virkemidler, der rent faktisk flytter vores transportvaner.

Anne Grete Holmsgaard
Direktør, Biorefining Alliance

Vi skal som sagt i gang med en hel palet af tiltag, hvor effektiviseringer (længere på literen/mindre spild) er helt afgørende: Det handler om en lang række tiltag, såsom bedre logistik i varetransporterne, politikker, der kan motivere til, at flere kører sammen og/eller vælger tog som en del af deres pendlerløsning, en fortsat indsats for at skærpe kravene til brændstoføkonomi, flere, der snupper (el)cyklen mv. – og om at anvende afgifter som middel til at opnå en bestemt adfærd. Hvis vi skal kunne klare udfordringerne, er det skidt at starte med at sige, at der er noget, der ikke må tales om.

Industriel produktion af biobaserede drivmidler
Biobaserede drivmidler skal klare en del af opgaven. Men biomasse er ikke en ubegrænset ressource. Vi har derfor brug for at få sat skub i industriel produktion af de biobaserede drivmidler, hvor råstoffet er restprodukter fra land- og skovbrug samt fra biologisk affald.

Det er først, når vi har industriel produktion, at vi for alvor kan videreudvikle området og blive rigtig dygtige til at udnytte biomassen på den mest effektive måde.

Til de effektive løsninger hører også elhybrid-teknologierne, hvor vi kan kombinere el på de kortere ture (det er langt de fleste) med biobaserede drivmidler til at sikre rækkevidden.

Så lad nu ikke besværet – eller de såkaldte skyggepriser, der jo ikke mindst handler om, at staten mister provenu, når man skifter fra olie – spænde ben for en solid, grøn roadmap. Vi har brug for en konkret roadmap for, hvordan vi får indfaset de nødvendige teknologier, får skabt det bedste miks af teknologier og valgt netop de virkemidler, der rent faktisk flytter vores transportvaner.

Så svigt nu ikke! Det bliver kun vanskeligere af at vente og håbe på bedre tider.