EL foreslår strategi for energibesparelser: “Det har været en blind vinkel i vores klima- og energipolitik"
Der er brug for en national strategi med ambitiøse mål for energieffektiviseringer, mener Enhedslisten, der netop har stillet beslutningsforslag om idéen. Både Concito og Synergi bakker op.
![Enhedslisten vil have en national strategi for energieffektivitetsindsatsen. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/264683/104489.jpg)
![Daniel Bue Lauritzen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4940-daniel-bue-lauritzen-2-48.jpg)
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørDanmark skal oppe sin indsats for at nedbringe energiforbruget.
Det mener Enhedslisten, der i et nyt beslutningsforslag foreslår en ”ambitiøs strategi for energieffektiviseringer og energibesparelser”.
”Vi har været ret gode til at lave delaftaler på klima- og energiområdet for de forskellige sektorer, og vi har haft et stort fokus på at udbygge den vedvarende energi. Men energieffektiviseringer har været en blind vinkel i vores klima- og energipolitik,” siger Søren Egge Rasmussen, der er energiordfører for partiet.