EL: Lilleholts politik er kortsigtet og visionsløs

Af Maria Gjerding
Klimaordfører, Enhedslisten

Lars Christian Lilleholt (V) har nu i to år stået i spidsen for en borgerlig regerings klimapolitik. En politik, der har vist sig at være kortsigtet, visionsløs og fuldstændig blottet for ambitioner.

I stedet for at bringe os fremad, øge ambitionsniveauet og fastholde Danmarks førerposition i en verden, hvor den grønne omstilling mange steder buldrer derudaf, har Lilleholt gjort det modsatte: bekæmpet de planlagte kystmølleprojekter, stoppet den ene solcelleordning efter den anden og bidraget til, at den mest rimelige og effektive finansieringsmodel i form af PSO blev afskaffet, så det er de danske skatteborgere, der alene skal bære omkostningerne ved den grønne omstilling.

Formålet med regeringen og Lilleholts klimapolitik har fra starten været ret klar: at reducere statens og erhvervslivets udgifter til den grønne omstilling. Enten ved at trække farten ud af omstillingen, eller ved at sørge for, at omkostningerne blev væltet over på borgere, så virksomhederne kunne gå fri.

Klimaministerens kamp mod kystmøllerne
Lilleholts forgæves kamp mod kystmøllerne ved Hvide Sande er nok det mest tydelige eksempel på ministerens hovedopgave. Der var ikke grænser for adjektiverne: grimme, skæmmende, for dyre og med betydelige visuelle gener.

Der var tale om en hel mur af høje vindmøller langs kysten, som ministerens børnebørn ikke skulle opleve at se. Vi andre kunne kun skimte møllerne mindst fire kilometer fra kysten på de visualiseringer, der var lavet. Heldigvis måtte Lilleholt til sidst acceptere kystmøllerne. Endda blev udgiften langt lavere end forventet, hvilket afspejler den kolossale udvikling de seneste år inden for vindenergi.

Formålet med regeringen og Lilleholts klimapolitik har fra starten været ret klar: at reducere statens og erhvervslivets udgifter til den grønne omstilling.

Maria Gjerding (EL)
Klimaordfører, Enhedslisten

Men i stedet for at skrue op for den grønne omstilling, nu hvor vi faktisk kan få langt mere for de samme penge, arbejder han og regeringen fortsat for det modsatte.

Sløseri og slendrian
Lilleholt havde større held, da han og regeringen besluttede at afskaffe PSO’en, så virksomhederne ikke længere skulle betale for den grønne omstilling. I årevis havde erhvervslivet kørt massiv kampagne for, at de ikke skulle bidrage til omstillingen, men kun nyde frugterne ved de lave elpriser, som er et resultat af vindmøllerne.

Lilleholt rettede ind og gennemførte den største afgiftslettelse for erhvervslivet nogensinde. Afskaffelse af PSO’en har ikke alene sendt hele regningen til de danske skatteydere, den har også gjort finansieringen af den grønne omstilling ekstremt usikker, fordi finansieringen nu skal findes hvert eneste år, når finansloven skal forhandles og mange finansieringsbehov skal holdes op mod hinanden.

Sløseri og slendrian har også været kendetegnet for de første to år med en V-klimaminister. Vi venter stadig på den afgiftsanalyse, som ifølge energiaftalen i 2012 skulle have været færdig i 2014. Og mens vi venter, gennemføres der landet over store fejlinvesteringer i biomasseanlæg, der fyrer med træpiller importeret fra hele verden.

Investeringer, der på ingen måde gavner klimaet – tværtimod. Der er akut behov for en omlægning af afgifterne, så fejlinvesteringerne kan standses og pengene i stedet bruges fornuftigt.  Analysen har formentlig ligget færdig i flere år, men holdes tilbage af politiske årsager.

Alle rundt om regeringen, også egne nedsatte kommissioner, peger på, at det haster med at få afgifts- og tilskudssystemet omlagt, så vi får en effektiv grøn omstilling og en elektrificering af varme- og transportområdet. Men den helt nødvendige rapport, der skal danne grundlag for arbejdet, ligger fortsat i en skrivebordsskuffe et sted i Lilleholts ministerium.

Hovsa-lov om solceller
Til slut vil jeg nævne solcelleområdet. Overalt i verden bliver det udnyttet, at priserne rasler ned. I 2016 blev installeret 31.000 solpaneler hver time, i alt 75.000 megawatt solkraft. I Danmark opfatter Lilleholt det som et nationalt økonomisk problem, at de nugældende regler vil medføre en udbygning på 100 megawatt årligt.

Derfor har Lilleholt i skøn, uambitiøs forening med Løkke og Kristian Jensen trykket hårdt på bremsen med endnu en hovsa-lov, der bremser solcelleudbygningen, så vi fremover står for langt under en promille af den globale udbygning med solenergi.

De to år med Lilleholt ved roret har været skidt for klimaet, katastrofal for den danske førerposition inden for grøn energi og dyr for de danske borgere. Kigger vi fremad, står det lysende klart, at der ligger et kæmpe ansvar på alle de partier, der ved, at fremtiden ligger i den grønne omstilling for uafbrudt af skubbe en tung og visionsløs regering i en mindre sort retning.