El-netselskaber skal spare 115 mio. kroner

EFFEKTIVITET: Energitilsynet kræver, at el-netselskaberne skal spare 115 mio. kroner af de samlede omkostninger.
Agnete Finnemann Scheel
Fakta

Energitilsynets pålæg til elnetselskaberne om at skære i omkostningerne sker efter en omfattende analyse af selskabernes omkostninger og deres kompetence til at levere strømmen til aftalt tid og sted.

Analysen viser tre hovedtendenser; nemlig at effektiviteten er lavest i de mindste elnetselskaber, at afstanden mellem de mest effektive og mindst effektive er betydelig, og at selskaberne generelt har en meget høj kvalitet i leverancen af strøm med få strømafbrydelser. 


Kilde: Energitilsynet

Danmarks 75 elnetselskaber skal nu spare godt 115 mio. kr. eller det, der svarer til 5 procent af de samlede omkostninger. Besparelserne skal findes på løn, administration og vedligeholdelse.

"En effektiv løsning af opgaverne i infrastrukturen er vigtig for samfundsøkonomien og for betingelserne for økonomisk vækst i det danske samfund. Også elnetselskaberne skal være effektive og levere en god opgaveløsning, siger Uffe Bundgaard-Jørgensen, formand for Energitilsynet, i en pressemeddelelse.

Han understreger, at der i afgørelsen indgår krav til kvalitet i leverancen for at undgå, at selskaberne går på kompromis med forsyningssikkerheden. 

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024