Endelig afgørelse om CO2-kvoter

BACKLOADING: Den endelige afstemning om CO2-kvoterne afgør tirsdag, om Connie Hedegaards redningsplan for kvotesystemet bliver en realitet. Meget tyder på endnu en tæt afstemning. Knald eller fald for backloading.
For Dan Jørgensen (S) er det kun et lille skridt på vejen mod at forbedre kvotesystemet, hvis Europa-Parlamentet tirsdag stemmer endeligt for backloading.
For Dan Jørgensen (S) er det kun et lille skridt på vejen mod at forbedre kvotesystemet, hvis Europa-Parlamentet tirsdag stemmer endeligt for backloading.
Sara Fleckner Vilstrup

Det handler basalt set om at sikre, at de borgerlige parlamentarikere, der stemte for sidst, også gør det denne gang og ikke bukker under for lobby-pres eller særinteresser.

Dan Jørgensen (S)
Næstformand for Miljøudvalget i Europa-Parlamentet
Fakta
Sagen kort

EU's CO2-kvoteordning har siden 2005 omfattet en betydelig del af energisektoren og den energitunge industri samt offshoresektoren.

EU's system for emissionshandel har fået et stigende overskud af kvoter i de seneste år. Derfor vil Kommissionen bane vej for en ændring af tidsplanen for, hvornår kvoterne bortauktioneres. Med denne kortsigtede foranstaltning vil markedet komme til at fungere bedre, lyder Kommissionens argument.

Forslaget blev i april nedstemt af Europa-Parlamentet. Siden har det været tilbage i Miljøudvalget. Det betyder, at der kun én gang kan tilbageholdes kvoter, og at det maksimalt må involvere 900 millioner kvoter.
Dette blev den 3. juli stemt igennem i Europa-Parlamentet og er i sin helhed blevet godkendt af Ministerrådet.

Afstemningen tirsdag er sidste skridt på vejen til backloading, som udtagelsen af kvoternes kaldes. Fordi Ministerrådet har vedtaget det forslag, som blev stemt igennem i juli, skal Parlamentet stemme om backloading i den form, de allerede en gang har stemt for.

Sidste og afgørende afstemning om backloading er tirsdag på dagsordenen på Europa-Parlamentets plenarforsamling. Selvom forslaget er helt magen til det, som Parlamentet stemte for i juli, er parlamentariker Dan Jørgensen (S), næstformand i Miljøudvalget, alligevel ikke helt sikker på, det bliver stemt igennem.

"Jeg håber det - og jeg er optimist, så derfor forventer jeg det også. Egentlig burde det jo være en formsag, da Parlamentet har vedtaget det en gang, men jeg tør ikke fejre noget før i morgen efter afstemningen. Der er mange interesser på spil med et Europaparlamentsvalg om hjørnet og en betydelig lobby-indsats mod forslaget," skriver Dan Jørgensen i et svar til Altinget.dk.

Stemmerne, der skal sikre, at forslaget bliver endeligt vedtaget, skal ifølge Dan Jørgensen findes på højrefløjen.

"Det handler basalt set om at sikre, at de borgerlige parlamentarikere, der stemte for sidst, også gør det denne gang og ikke bukker under for lobby-pres eller særinteresser," skriver han.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024