Enigt Folketing støtter ny CO2-kvotelov
Morten Øyen
RedaktørVi mener, at man med denne lov og dette direktiv retter en stor fejl i arkitekturen omkring køb og salg af CO2-kvoter.
Rasmus Helveg Petersen
Klima- og energiordfører, (R)
Formålet med forslaget er at gennemføre EU-direktiv 2009/29/EF, som ændrer kvotehandelsdirektivet fra 2003 med henblik på at forbedre og udvide EU's kvotehandelssystem for CO2-kvoter fra og med tredje kvotehandelsperiode (2013-2020).
"De ændrede regler skulle gerne betyde, at vi kommer snyd og forsøg på at udnytte huller i reglerne til livs. Dette snyd og overtrædelserne af reglerne har jo været et af de debatemner, der har været om de her kvoter, og nu bliver der forhåbentlig sat en bremse for det. Derfor kan Venstre støtte lovforslaget," sagde Venstres Eyvind Vesselbo.
DF: Her er EU okay
Også Dansk Folkeparti støttede varmt op om forslaget, der udspringer af et EU-direktiv.
"Dansk Folkeparti har jo normalt en ganske skeptisk holdning til Den Europæiske Union, men vi skal også anerkende, at der kan være enkelte eller i hvert fald nogle positive elementer i samarbejdet," sagde Dansk Folkepartis Mikkel Dencker, der slog fast, at netop på dette område ville partiet gerne støtte op om EU.