Europa-Parlamentet vil presse Rådets energiambitioner op

Britta Thomsen
Europa-Parlamentsmedlem, Socialdemokraterne 

Om få uger skal direktivet om energieffektivitet forhandles på plads. Rådet har sænket ambitionsniveauet markant i deres udspil, men jeg går til forhandlingsbordet med en række konkrete ønsker og gode argumenter, som skal presse rådet til at hæve ambitionsniveauet.

EU-landene er blevet enige om at spare 20 procent på energien inden 2020, men målet er ikke juridisk bindende, og vi er langt fra på rette vej til at nå det. Vi kan se, at bindende mål virker bl.a. indenfor bæredygtig energi, og derfor står bindende mål øverst på min ønskeliste. Det er både ambitiøst og fleksibelt for medlemslandene, som så selv kan bestemme, hvordan de vil nå målene.

Størst besparelsespotentiale i bygninger
Hvis Rådet ikke vil forpligte sig til at spare 20 procent på energiforbruget, må vi finde andre måder at opnå besparelserne på. Det største besparelsespotentiale ligger i bygninger. Renovering af bygninger er ikke alene en effektiv måde at reducere energiforbruget på, det er også omkostningseffektivt og kan skabe mange arbejdspladser lokalt.

Derfor bør medlemsstaterne renovere min. 2,5 procent af alle offentlige bygninger årligt og pålægge energiselskaberne en "energisparepligt", som den vi har i Danmark. Det vil gøre energiselskaberne ansvarlige for at forbrugerne sparer 1,5 procent på energien om året eksempelvis ved at være med til at sikre finansiering til hulmursisolering eller nye tage. Energibranchen i Danmark er vilde med ordningen, og den koster stort set ikke staten noget.

Offenlige organer bør udelukkende købe energieffektivt
Alene i Danmark køber det offentlige ind for i alt omkring 200 mia. om året, i EU er beløbet astronomisk. De penge bør i højere grad gå til at reducere energiforbruget. Derfor bør offentlige organer udelukkende købe produkter, systemer, tjenester og bygninger med høj energieffektivitet. Der er besparelsespotentialer alle steder. Virksomhedernes investeringer i energibesparelsestiltag har en tilbagebetalingstid på 3-4 år, men de er ikke gode nok til at investere i energieffektivitet og energibesparelser. Derfor bør virksomhederne igennem et energisyn min. hvert 4. år, så vi sikrer, at de udnytter den nyeste teknologi og bliver opmærksomme på besparelsespotentialet.

Jeg håber, at vi kan blive enige om en rigtig god aftale. Ikke bare fordi det er grønt, men fordi det er en rigtig god investering i job, forsyningssikkerhed og stabile energipriser i fremtiden.

Britta Thomsen
Europa-Parlamentet, Socialdemokraterne

Direktivet om energieffektivitet står meget højt på dagsordnen under det danske formandskab, og jeg håber, at vi kan blive enige om en rigtig god aftale. Ikke bare fordi det er grønt, men fordi det er en rigtig god investering i job, forsyningssikkerhed og stabile energipriser i fremtiden.