Navalnyjs bog er en nådesløs afklædning af Putin-regimet, man vanskeligt kan lægge fra sig

Den er en nådesløs afklædning af Putin-regimet, der ikke alene sidder tungt på magten og forfølger sine modstandere med de mest ryggesløse metoder, men også systematisk stjæler landets værdier på den russiske folks bekostning.

Vi andre, der kan læse med i tryg afstand fra uhyrlighederne, får et sjældent indblik i det lukkede land, og i tilgift en personlig beretning om et stort mod og en selvopholdelsesdrift, man ikke troede mulig under umenneskelige vilkår.

Det er en bog, man kun vanskeligt lægger fra sig, selvom dele af Navalnyjs livsbane er kendt i forvejen. Den komplette historie er langt værre.

Navalnyj bliver en mærket mand

Navalnyj åbner selvbiografien med mordforsøget mod ham med giftstoffet novitjok, der groft sagt afbryder forbindelsen mellem hjernen og musklerne.

Han overlever kun med nød og næppe og evakueres til lægehandling i Tyskland, hvor han i øvrigt begynder at skrive bogen.

Han skildrer sin opvækst i Sovjetunionens sidste år med økonomisk forfald, Tjernobyl-katastrofen i 1986 og krigen i Afghanistan, som efter hans opfattelse alle bidrog afgørende til det kommunistiske regimes kollaps.

Og han skriver analytisk skarpt om Mikhail Gorbatjovs ubeslutsomhed og Boris Jeltsins drukkenskab og uduelighed, der lagde grunden til Ruslands senere katastrofale udvikling.

Ved at pege på Vladimir Putin som efterfølgeren, sikrede kredsen omkring Jeltsin sig nemlig fri bane til at kunne fortsætte den udplyndring af Ruslands værdier, som allerede var begyndt, og som stadig er i gang.

Han følte sig skyldig, og skyldfølelsen blev en stærk drivkraft for at gå ind i politik.

Michael Ehrenreich

Navalnyj var oprindelig en stærk tilhænger af Jeltsin, men indså senere, at han havde taget fejl.

Han følte sig skyldig – hvilket han faktisk undskylder i bogen – og skyldfølelsen blev en stærk drivkraft for at gå ind i politik.

Den politiske karriere er velkendt.

Den kulminerer med, at han stiller op til posten som borgmester i Moskva og senere som præsident for hele Rusland, om end han i sidstnævnte tilfælde ikke får lov til at blive kandidat.

Undervejs har han nemlig fået flere og flere tilhængere.

Han indser, som en af de første, internettets mange muligheder, og kommunikerer på bloggen LiveJournal direkte med russerne.

Da bloggen senere lukkes af myndighederne, begynder han at producere film på YouTube om sine politiske holdninger med krav om frihed og demokrati.

Og ikke nok med det.

Hans hold af advokater, journalister og politiske aktivister efterforsker korruption og nepotisme og lægger resultaterne på YouTube.

Filmene af rigmandsvillaer og lystbåde – den ene større end den anden – vækker stor vrede blandt millioner af russere.

Også i Kreml bliver man vrede – og bange for ham.

Navalnyj bliver en mærket mand. Flere forsøg på at komme ham til livs mislykkes, kulminerende med mordforsøget med gift i 2020.

Rejsen fra fængsel til fængsel

Hvorfor vender han tilbage til Rusland, velvidende om den skæbne, der ventede ham?

"Jeg elsker mit arbejde og vil fortsætte med det. Jeg er hverken skør, uansvarlig eller frygtløs. Inderst inde ved jeg bare, at jeg er nødt til at gøre det. At det er mit livsværk," skriver Navalnyj, og fortsætter:

"Det er for dem, som tror på mig… Og ikke mindst for mit land, som jeg desperat ønsker skal blive frit. Ja, der er trusler, men de er en del af mit arbejde, og jeg accepterer, at de er der".

Hjemrejsen i 2021 bliver en global sensation, minutiøst foreviget af verdenspressen, der er talstærkt til stede på flyet til Moskva.

Navalnyj skriver veloplagt om det kaos, der udspiller sig i kabinen for at få gode billeder.

Da der samler sig en større menneskemængde uden for ankomstlufthavnen, og flyet omdirigeres til en anden, beklager han besværet overfor sine medpassagerer.

Straks efter landingen bliver han arresteret.

Rejsen fra fængsel til fængsel begynder på basis af en løbende strøm af opdigtede anklager, den ene mere fantasifuld end den anden.

Fortrød han senere? 

"Jeg har haft den samme samtale med mig selv hundrede gange: Fortryder jeg noget? Er jeg bekymret? Overhovedet ikke. Troen på, at jeg har ret, og at jeg er en del af en større sag, vejer en million gange tungere end alle spekulationerne. Og så: Alt det her var fuldstændig forudsigeligt," beretter Navalnyj, og uddyber:

"Jeg har tænkt det igennem mange gange og været helt klar over, at vores voksende gennemslagskraft ville betyde, at Putin beordrede mig fængslet. Han kunne ikke løse sit problem på andre måder. Eller rettere: Det kunne han godt, men det duede ikke".

En mand med overskud og mod

Selvbiografien skifter til en fængselsdagbog under stadigt hårdere vilkår. Det er grusom læsning.

Han isoleres mere og mere, sultestrejker i 24 dage for at få lægehjælp og anbringes i straffeceller for vanvittige "forseelser".

Det lykkes dog ikke at knække ham.

Michael Ehrenreich

For eksempel fordi den øverste knap i hans fangedragt ikke er knappet, eller at han er tre sekunder for langsom med at samle hænderne på ryggen i forbindelse med en inspektion.

Det lykkes dog ikke at knække ham.

Tværtimod fortsætter han sine dagsbogsoptegnelser med præcision og – ganske ufatteligt – også ind i mellem med humor, når han for sig selv gør nar af sine vogteres udspekulerede metoder til at genere ham.

For at fordrive tiden – og undgå at miste forstanden – beslutter han sig for at lære Bjergprædikenen udenad på russisk, engelsk, fransk og latin. Senere lærer han Hamlets monolog på engelsk.

Han har også overskud til i februar 2022 at kritisere den russiske invasion af Ukraine og temmelig præcist analysere hovedårsagen:

"At fjerne den russiske befolknings opmærksomhed fra landets virkelige problemer – manglende økonomisk udvikling, prisstigninger og omsiggribende lovløshed – og dirigere den i retning af imperialistisk hysteri".

I forbindelse med den første årsdag for krigen i februar 2023 nedfælder han endog et færdigt manifest på 15 punkter for, hvordan krigen afsluttes, og Rusland kan komme videre "som en del af Europa og følge det europæiske udviklingsspor".

I december bliver han igen flyttet.

Juledag lokaliseres han af sin familie og sine advokater i en sibirisk straffelejr nord for Polarcirklen.

23. februar 2024 bliver han dræbt i fængslet.

Det fremgår af dagbogsoptegnelserne, at han fuldt ud var klar over, hvordan det ville ende.

Hvilket mod. Hvilken skæbne. Hvilken selvbiografi.