Grøn politisk rådgiver til SF

Har du lyst til at arbejde på Christiansborg og være med til at formulere SF’s visioner for den grønne omstilling? Kan du bruge din faglighed til at klæde vores politikere på i aktuelle debatter om klima, miljø og natur og til at opnå gode forhandlingsresultater? Kan du forstå og analysere udspil og forhandlingspapirer fra regeringen, EU m.fl.? Så er jobbet som grøn rådgiver for SF’s medlemmer af Folketinget og Europa-Parlamentet måske noget for dig. 


Jobbet

Som politisk rådgiver for SF’s parlamentarikere skal du bidrage til udvikling af SF’s grønne politik. Du skal sammen med dine rådgiverkolleger varetage rådgivning, følge forhandlinger inden for de grønne områder, herunder klima, miljø og natur, bidrage til kampagner og formidling af SF’s grønne politik samt bidrage til at styrke parlamentarikernes faglige netværk. 

Dig

Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse og en stærk faglighed indenfor emner som f.eks. natur, biodiversitet, fødevareproduktion, havforurening, farlig kemi, cirkulær økonomi, energi og klima. Du brænder for grøn politik, og du har eller er god til at skabe netværk indenfor det grønne område. Du har flair for skriftlig kommunikation og kan både tænke kreativt og være grundig og præcis. Du trives med en omskiftelig hverdag og kan bevare overblikket i pressede situationer. Det er vigtigt, at du hurtigt kan sætte dig ind i nye områder og problemstillinger, samt at du kan forstå og analysere miljøfaglige, økonomiske og EU-juridiske sider af en politisk sag. Det vil være en fordel, hvis du udover teoretisk viden har praktisk erfaring med grøn politik fra organisationer, ministerier, forvaltninger eller lignende. Sidst men ikke mindst forventer vi, at du er en loyal teamplayer med et optimistisk sind, der både kan lære fra sig og lytte til sine kolleger. 

Os

SF har ca. 50 medarbejdere, som betjener folketingsgruppe, MEP’er og partiorganisation i hjertet af det politiske liv på Christiansborg. Vi er et team af fagligt dygtige og engagerede rådgivere, der alle bidrager til et professionelt arbejdsmiljø med trivsel og fællesskab i højsædet. Du kommer helt tæt på det politiske maskinrum og får stor indflydelse på dine arbejdsopgaver og rig mulighed for at bidrage med egne ideer. Her er højt til loftet, kort til smil og plads til store og små diskussioner ved bordfodboldspillet og kaffemaskinen.

SF sigter på, at der skal være kort fra holdning til handling. Som arbejdsplads tilbyder vi gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi sætter videndeling, tværfaglighed og fleksibilitet højt. Vi lægger vægt på engagement, kreativitet og en uformel omgangstone præget af humor, sparring, anerkendelse samt konstruktiv feedback. I SF har vi masser af dygtige ildsjæle på tværs af landet og er i tæt dialog med mange samarbejdspartnere. Vi vægter vi dine evner til at samarbejde og opbygge relationer med samarbejdspartnere.    

SF ser mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede - uanset køn, kultur og etnisk baggrund - til at søge de opslåede stillinger.

Spørgsmål kan rettes til chef for politisk økonomisk afdeling, Morten Aastrup, på 6162 5673 eller koordinator for det grønne team Thøger Lund-Sørensen på 6162 3424.

Ansøgningsfrist er den 12. november 2024. Stillingen søges via knappen “Søg dette job” her på siden.

VORES VEJ ER RØD OG GRØN

SF ønsker at gennemføre en grundlæggende forandring af Danmark, Europa og verden, baseret på solidariske værdier. SF vil samle den brede befolkning i en alliance for forandringer, der udvider demokratiet, styrker fællesskabet, fremmer lighed og sikrer bæredygtighed. Målet er et socialistisk samfund, der på bæredygtigt grundlag skaber størst mulig velfærd, velstand, frihed og flest muligheder for alle mennesker.


Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024