FH: Giv os en retfærdig grøn omstilling, Christiansborg

Det er ikke alle, der glæder sig over udsigten til forandringer i hverdagen, på arbejdsmarkedet eller i lokalsamfundet. Mange er med rette bekymrede for, om priserne igen vil stige, eller hvad udviklingen betyder for deres arbejdsplads eller fag. Det forstår jeg godt.

Den grønne omstilling bliver kun en succes, hvis lønmodtagerne får bedre jobmuligheder og tryghed i hverdagen – ikke omvendt. Samtidig skal vi huske, at der sidder lønmodtagere og familier, som bliver klemte, når verden forandrer sig markant.

Derfor skal vi huske retfærdigheden i den grønne omstilling. Det gør vi med mere uddannelse, større tryghed for den enkelte og ved at sikre den offentlige sektor en større rolle som drivkraft i den grønne omstilling.
Og det forsøger vi nu i FH at sikre med vores forslag til en retfærdig grøn omstilling.

Faglærte som grønne fronttropper

I den grønne debat fylder diskussioner om personligt ansvar og individers forbrugsmønstre – hvad er der på tallerkenen, hvor går ferien hen, og hvad med dit eget CO2-aftryk?

Men det bliver en skæv samtale, for selvom vores individuelle bidrag tilsammen er vigtige, er der i høj grad også behov for strukturelle forandringer.

Hvis lønmodtagerne oplever, at den grønne omstilling kommer med dårlige vilkår, vil det skabe massiv modstand lokalt og nationalt.

Morten Skov Christiansen
Formand, FH

Den grønne omstillings vigtigste grundelementer er stadig alt det, som opføres og bygges i disse år – nye betonstrukturer, kabler, kedler, møller, maskiner og robotter.

Der er et voldsomt behov for at elektrificere Danmark og etablere infrastruktur og el-tekniske løsninger over hele landet.

Her møder vi en af de største barrierer for fortsat grøn omstilling; nemlig manglen på faglærte.
For at nå de danske klimamålsætninger skal vi have flere af disse fronttropper i den grønne omstilling. For uden dem er der ingen grøn forandring.

For at sikre flere faglærte foreslår vi, at der gives løn under hele uddannelsen for alle erhvervsskoleelever over 25 år. I dag får man som udgangspunkt kun løn, når man har fået en læreplads. Vi ser gerne, at regeringen indkalder til en trepart for at sikre arbejdskraft til den grønne omstilling.

Grønt sikkerhedsnet under lønmodtagerne

Den grønne omstilling har allerede skubbet til det danske arbejdsmarked. Tag for eksempel de mange medarbejdere, der indtil september har arbejdet på kulkraftværket i Esbjerg, der nu lukker ned. Når omstillingerne ruller ud, skal vi spænde et grønt sikkerhedsnet ud under lønmodtagerne.

Det er uundgåeligt, at nogle arbejdspladser vil gå tabt, men de vil blive erstattet af andre. Vi skal holde hånden under dem, der mister deres arbejde, og hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet med omskoling.

Derfor foreslår vi en ny markant grøn mobilitetspulje for de lønmodtagere, der risikerer at miste jobbet i brancher med høj CO2-udledning, og at a-kasser og jobcentre får endnu flere muskler til at hjælpe med uddannelse, når der varsles store massefyringer.

Men den grønne omstilling skubber også til vores privatøkonomi. Det er dyrt at skifte oliefyret ud med tilslutning til fjernvarme, og lønmodtagerne er bekymrede for, om almindelige forbrugsvarer bliver dyrere i klimaets navn.

Derfor foreslår vi, at de prisstigninger, der sker som følge af nye grønne politiske aftaler og højere afgifter, føres tilbage til lav- og mellemindkomstgrupper. Det kalder vi "grøn konto."

Ordningen sikrer, at politikerne kan tage flere grønne skridt fremad, uden at det rammer den enlige mor, der laver spaghettikødsovs, som statsministeren flere gange har fremhævet. Det kan ske enten med et direkte tilskud eller et fradrag, hvor man løbende justerer beløbet på kontoen, når der laves nye aftaler.

Vi skal sikre, at den grønne omstilling sker økonomisk retfærdigt, og ikke medfører øget ulighed.

Det offentlige skal gå forrest

Den offentlige sektor har mulighed for at skubbe endnu mere på den grønne omstilling, men har i dag sort spændetrøje på.

Grønne investeringer, der giver mening på lang sigt, må alt for ofte vige for her-og-nu-opgaver i kommunerne – nye børnehaver eller veje, der ikke kan vente. Derfor vil vi åbne for en grøn anlægsramme i kommunerne, som ligger ud over den normale anlægsramme.

Mange energirenoveringsprojekter har kort tilbagebetalingstid og forbedrer samtidig indeklimaet for medarbejdere, børn og borgere i f.eks. daginstitutioner. Der skal i den sammenhæng oprettes en pulje til kommuner med lav likviditet, så vi får alle med.

Der er behov for en national strategi, der ser samlet på den fortsatte opbakning til den grønne omstilling.

Morten Skov Christiansen
Formand, FH

Hvis lønmodtagerne oplever, at den grønne omstilling kommer med dårlige vilkår, vil det skabe massiv modstand lokalt og nationalt. Det skal vi undgå.

Der eksisterer i dag krav om klausuler på det statslige område, men ikke på kommunalt og regionalt niveau.

Det skal vi have ændret, så ingen offentlige kroner går til grøn social dumping.

Endelig foreslår vi, at myndighederne påtager sig en endnu større opgave end i dag med at sikre, at lokalområder og boliger i hele Danmark kan reducere energiforbruget og være med i den grønne omstilling. Også de steder i Danmark, hvor friværdien i parcelhusene er mindre, og der er længere imellem elbiler i carporten.

Der er behov for en national strategi, der ser samlet på den fortsatte opbakning til den grønne omstilling, de forskydninger i beskæftigelse, der kan ramme lokalområder, og hvordan vi kan sørge for energieffektivitet uanset geografi, boligtype og formue.

De forslag, som jeg har ridset op her, kommer selvfølgelig med en pris her og nu, men jeg er overbevist om, at det er dyrere at lade være. Danmark har alle muligheder for at blive et grønt foregangsland, der kan høste de mange gevinster. Men det kræver, at den omstilling bliver retfærdig.