Forhandlinger om EU's energisparedirektiv bliver en gyser

Onsdag startede forhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet om energibesparelsesdirektivet.

Indtil nu har fronterne været trukket hårdt op. I Parlamentet ønsker man ambitiøse bindende mål, langt højere end det, Rådet hidtil har fremlagt.

Og den situation blev der ikke ændret nævneværdigt på i første forhandlingsrunde. Såden lyder vurderingen fra Britta Thomsen, der er forhandlingsleder på direktivet for Socialdemokraterne i Europa-Parlamentet.

"Det kan sagtens blive en ren gyser om vi får forhandlet en god aftale hjem," lyder det fra Britta Thomsen, som tilføjer, "at det på nuværende tidspunkt ser svært ud."

Det kan sagtens blive en ren gyser om vi får forhandlet en god aftale hjem

Britta Thomsen
Europa-Parlamentet, Socialdemokraterne

Det har vist sig meget vanskelig at få et kriseramt Europa til at gå med på nye bindende lovkrav og ambitiøse energipolitiske målsætninger. Derfor er der, som det ser ud nu en stor risiko for, at den endelige aftale udvandes og at de juridiske bindinger udelades, lyder vurderingen.

Bindende mål øverst på ønskesedlen
Medlemslandene har allerede aftalt en række energibesparelser på EU-plan, men lever endnu ikke op til dem. I direktivet for vedvarende energi fremgår det eksempelvis, at der skal spares 20 procent frem mod 2020. Dertil komme en rådsbeslutning fra 2010 om besparelser.

"Det, der er så paradoksalt, er, at disse aftaler allerede på nuværende tidspunkt er indgået. De besparelser mener jeg, vi skal leve op til i EU, men vi har ikke rokket os en meter, fordi aftalerne ikke er bindende," siger Britta Thomsen.

Og det er netop en bindende aftale Europa-Parlamentet sigter efter. Alt andet vil ifølge Britta Thomsen være uacceptabelt:

"Kravet om en juridisk bindende aftalte er ufravigelig. Vi kan se, at det er den type aftaler, som virker. Når mål bliver bindende sikrer vi, at landende gør en større indsats for at leve op til dem."

Specifikke krav
Hvis ikke Rådet forpligtiger sig til at spare 20 procent på energiforbruget, vil Parlamentet kræve bindende mål på mere specifikke områder. Blandt andet fremhæver Britta Thomsen, at det største besparelsespotentiale ligger i bygningerne. Renoveringer af bygninger har samtidig den åbenlyse fordel, at skabe flere arbejdspladser, noget de fleste europæiske lande hungrer efter.

Men også her er ser Rådet ud til at være tilbageholdende over for at indgå ambitiøse aftaler. Her ligger man i stedet op til, at det kun er centraladministrationens bygninger, som skal omfattes af årlige energirenoveringer.

"Hvis vi eksempelvis taler om tre bygninger pr. medlemsland pr. år, så kan enhver jo se, at det ikke vil sætte gang i vækst og jobskabelse. Der må vi være mere ambitiøse," lyder det fra Britta Thomsen.

Frankrig og Tyskland tøver
Det kommende franske præsidentvalg kan, ifølge europaparlamentarikeren, gå hen og få stor indflydelse på udfaldet af forhandlingerne, da man ikke kan vide sig sikker på den franske politik på området.

Dertil oplever den socialdemokratiske EU-parlamentariker ikke den store velvillighed hos de tyske kollegaer til at presse på for en ambitiøs aftale. I den tyske regering er det især de økonomiske hensyn, der vægtes højt i øjeblikket, hvilket betyder svære vilkår for at gennemføre energipolitiske initiativer.

"I Tyskland er det desværre sådan, at det er finansministeren, der dikterer politikken, mere end miljøministeren," lyder det fra Britta Thomsen.

Aftale under dansk formandskab
Britta Thomsen ser helst at aftalen falder på plads, mens Danmark sidder i formandsstolen. Hun har nemlig ikke meget tiltro til, at cyprioterne kan nå i mål under det næste formandskab. Derfor vil en aftale få lange udsigter, hvis ikke den kan underskrives inden næste formandsskifte.

"Hvis vi for alvor rykker nu, så er det bestemt muligt, at få aftalen i hus mens Danmark er EU-formandsland, men det kræver også at der sker alvorlige fremskridt nu," vurderer Britta Thomsen.

Forhandlingerne optages for alvor igen 8. maj.