Forskere klar med anbefalinger: Sådan kan nyt klimakrav til renoveringer se ud
Kort inden kravet om LCA-beregninger i nybyggeriet træder i kraft, er forskerne fra Build på Aalborg Universitet klar med en række anbefalinger til, hvordan et LCA-krav kan udbredes til også at omfatte renoveringer. Det kan bidrage til, at bygningsejere tager mere "klimakloge" beslutninger, mener professor.
![Et LCA-krav til renoveringer kan betyde, at ejerne af bygninger tager bedre beslutninger, når de renoverer. På sigt kan kravet udvides til et egentligt loft over CO2-udledningen. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/264337/104082.jpg)
![Daniel Bue Lauritzen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4940-daniel-bue-lauritzen-2-48.jpg)
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørDa politikerne bag strategien for bæredygtigt byggeri sidste år besluttede, at byggebranchen fra årsskiftet 2023 skal begynde at regne på alle nye bygningers CO2-udledning i et såkaldt livscyklusperspektiv, så de bort fra renoveringer og ombygninger.
Dengang lød forklaringen, at det var for besværligt, blandt andet fordi renoveringer er forskelligartede i både type og omfang.
Men nu er forskerne på Build-instituttet under Aalborg Universitet klar med det første bud på, hvordan også renoveringerne kan blive omfattet af krav til livscyklusberegninger.