Forskere tager fejl omkring kalkulationsrente

Da de investeringer, der indgår i konstruktionen af et nyt, bæredygtigt energisystem, således er nødvendige for at skabe økonomisk grundlag for alle andre produktive investeringer, skal de ikke betragtes som alternativer til andre investeringer.

Klaus Illum
M.Sc., Ph.d., ECO Consult

Af Klaus Illum
M.Sc., Ph.d., ECO Consult.  

I et åbent brev til finansministeren og Folketingets medlemmer argumenterer professorerne Lene Lange, Frede Hvelplund, Henrik Lund, Katarina Juselius, Claus Felby og Bent Greve samt lektor Ole Bjerg og klimaredaktør Peter Bjerregaard for en nedsættelse af den diskonteringsrate, der indgår i samfundsøkonomiske vurderinger af klima- og energiprojekter.

Deres argument er, at "klima- og energiprojekter er væsensforskellige fra mange andre anlægsprojekter pga. højere investeringsomkostninger, lavere driftsudgifter, undgåede miljørelaterede omkostninger og længerevarende fordele". Derfor opfordrer de til, "at der etableres en markant lavere diskonteringsrate for disse projekter, da det i højere grad vil afspejle de reelle samfundsøkonomiske gevinster".

Opfordringen underbygges med et taleksempel, som skal tjene til at vise de ukyndige, at det gør en meget stor forskel, om diskonteringsraten er 3 eller 5 procent:

En dårlig forretning?
"Forskellen på tre og fem procent lyder måske ikke af så meget, men følgende eksempel illustrerer pointen: Bør man investere i tre gange 3 MW vindmøller til 10 millioner kr/MW (altså en engangsinvestering på 30 millioner kr.)?. Hvis diskonteringsraten er 3 procent, så er nutidsværdien i en projektvurdering beregnet over 20 år ca. 13 millioner kr. - umiddelbart en god forretning. Men hvis diskonteringsraten er 5 procent, er nutidsværdien -11 millioner kr værd - altså en virkelig dårlig forretning."

Enhver, der kender til nutidsværdi-beregninger, vil straks se, at hvis en investering på 30 mio. kr. med en levetid på 20 år giver en nutidsværdi på 13 mio. kr ved en diskonteringsrate på 3 procent, vil den også give en positiv nutidsværdi ved en rate på 5 procent. Fejlen er, at investeringen er 90 mio. kr, ikke 30 mio. kr. Og så er forskellen mellem en nutidsværdi på 13 mio. kr. og -11 mio. kr. langt mindre i forhold til det investerede beløb.

Ikke-signifikant forskel
I forhold til investeringen er forskellen numerisk så lille, at det i mindre grad er diskonteringsraten end de usikre antagelser om de fremtidige årlige driftsresultater (indtægter minus drifts- og vedligeholdelsesudgifter), der bestemmer, om den beregnede nutidsværdi bliver positiv eller negativ. Især hvis den opnåede CO2-reduktion værdisættes og indregnes som en samfundsøkonomisk indtægt.

En mindre ændring af de af Energistyrelsen skønnede fremtidige el-priser, som indgår i beregningerne, kan således gøre "den virkelig dårlige forretning" til "umiddelbart en god forretning" eller omvendt. Så uanset om diskonteringsraten er 5 eller 3 procent, bliver den realiserede samfundsøkonomiske nutidsværdi formodentligt et i forhold til investeringen lille -positivt eller negativt - beløb.

Taleksemplet er således et eksempel på en ikke-signifikant forskel på nutidsværdierne ved en diskonteringsrate på henholdsvis 5 og 3 procent. Hvilket ikke underbygger opfordringen til en sænkning af diskonteringsraten.

Væsentligt for andre projekter
Det er også bemærkelsesværdigt, at det åbne brevs forfattere ukritisk accepterer den simple nutidsværdi-beregning for hver investering for sig som en brugbar metode til samfundsøkonomisk vurdering af investeringer, der indgår som elementer i den nødvendige ombygning af det samlede energisystem.

Det er rigtigt, at "klima- og energiprojekter er væsensforskellige fra mange andre anlægsprojekter", men det er ikke "pga. højere investeringsomkostninger, lavere driftsudgifter, undgåede miljørelaterede omkostninger og længerevarende fordele".

Energisystemet er det fysiske grundlag for alle samfundets funktioner - for samfundsøkonomien i det hele taget. At det nuværende energisystem ikke er ressourceøkonomisk og klimamæssigt bæredygtigt, betyder, at det på et tidspunkt bryder sammen og river grundlaget for det, der er tilbage af velfærdssamfundet, med sig i faldet: landbruget, industrierne, transport-infrastrukturerne.

Da de investeringer, der indgår i konstruktionen af et nyt, bæredygtigt energisystem, således er nødvendige for at skabe økonomisk grundlag for alle andre produktive investeringer, skal de ikke betragtes som alternativer til andre investeringer.

Meningsløs diskussion
Når husets fundament viser sig ikke at være bæredygtigt, er det nødvendigt at renovere og forstærke det. Renovations- og forstærkningsinvesteringen er ikke et alternativ til investering i et nyt badeværelse, og det er meningsløst at diskutere, om den ene investering er at foretrække frem for den anden. Ligeledes er det meningsløst at diskutere og beregne, om investeringer, der tjener til at skabe et bæredygtigt fysisk fundament for samfundsøkonomien, bør foretrækkes fremfor eller tilsidesættes til fordel for alle mulige andre investeringer.

De teoretiske præmisser for samfundsøkonomisk projektvurdering på grundlag af simple nutidsværdi-beregninger for de enkelte projekter er således ugyldige, når der er tale om investeringer, der er nødvendige for at bevare det økonomiske grundlag for alle andre investeringer og økonomiske aktiviteter.

Husk formålet
Formålet med den nationale strategiske energiplanlægning er at nedbringe brændselsforbruget i Danmark. Brændselsforbruget skal hurtigst muligt nedbringes til en mængde, som kan dækkes af Danmarks andel af de begrænsede biomasse-brændselsressourcer, der her i landet og i andre lande kan frembringes på en økologisk bæredygtig måde uden at forøge atmosfærens CO2-indhold og uden at formindske produktionen af fødevarer til verdens voksende befolkning.

For hurtigst muligt at nedbringe CO2-udslippet skal det til enhver tid resterende fossile brændselsforbrug fortrinsvis dækkes af naturgas, og det CO2-udslip uden for landets grænser, der skyldes dansk import af råvarer og færdigvarer, skal nedbringes.

Sammenhængende investeringsprogram
En formålstjenlig strategi består derfor i et sammenhængende investeringsprogram for de investeringer, der indgår i en teknisk og samfundsøkonomisk hensigtmæssig konstruktion af det nye energisystem, sådan at der opnås den størst mulige formindskelse af brændselsforbruget per krone investeret og brugt i den daglige drift.

I dette kompleks afhænger den reduktion af brændselsforbruget, der opnås ved en bestemt investering, af alle de andre investeringer, der foretages nu og i fremtiden. For eksempel afhænger de brændselsforbrugs-reduktioner, der opnås ved en yderligere vindkraftudbygning, af de investeringer, der foretages i anlæg, der kan udnytte vindkraften.

Svaret på spørgsmålet, om en investering i et bestemt projekt bør foretrækkes fremfor en investering i et andet projekt, afhænger således af, hvilket fremtidigt energisystem projekterne kommer til at indgå i. Det kan ikke besvares med nutidsværdi-beregninger baseret på Energistyrelsens aktuelle beregningsforudsætninger.