Forvirring om EU's grønne klimamål
Rikke Albrechtsen
EU-redaktør
Sara Fleckner Vilstrup
RedaktionsassistentFleksibiliteten kan være en god ide, men den skaber usikkerhed for investorer og industrien inden for vedvarende energi. Det er ikke positivt. Og hvis det betyder, at medlemsstaterne bare kan lægge sig i hængekøjen og gøre ingenting, så er det ikke særlig godt.
Ulrich Bang
EU-chef, Dansk Energi
Vejen mod 27 procents vedvarende energi:
Kommissionen foreslår et system, hvor EU-landene gennem nationale klimaplaner skal byde ind med, hvad de har tænkt sig at gøre på klimaområdet - herunder også på vedvarende energi. De planer vil så skulle til gennemsyn i Kommissionen, som skal afgøre, om den enkelte medlemsstat gør nok for at møde de overordnede EU-mål. Dømmes indsatsen utilstrækkelig, vil Kommissionen tage det op med det enkelte land.
Hvis nødvendigt skal der følges op med EU-initiativer for at nå målet om 27 procents vedvarende energi i 2030.
BRUXELLES: EU's nye, bindende vedvarende energi-mål skaber mere forvirring end afklaring blandt klimafolk og interesseorganisationer.
27 procent af EU's energiforbrug skal være grønt i 2030, meldte EU-Kommissionen ud i sidste uge i sin nye klimapakke. Til gengæld lader Kommissionen det være op til landene selv at bestemme, hvem der skal levere den vedvarende energi. Hvordan det skal kunne håndhæves, blafrer i vinden.
"Kommissionen siger, at målet for vedvarende energi ikke skal deles ud på medlemsstaterne, men at der skal være fleksibilitet. Hvad betyder det? Hvordan sikrer vi, det bliver virkelighed? Hvilke værktøjer er der i værktøjskassen? Hvordan tilskynder man medlemsstaterne til at gøre det? Det er alle spørgsmål, som skal forfølges i de kommende måneder og i implementeringsfasen," siger Ulrich Bang, der er brancheorganisationens EU-chef.
Det er der i EU's klimapakke
Mål for drivhusgasudledning og vedvarende energi: EU-Kommissionen foreslår et reduktionsmål på drivhusgasser på 40 procent i 2030 i forhold til 1990-niveau og et bindende mål for vedvarende energi på 27 procent. Diskussionen om et mål for energieffektivisering er udskudt, til efter en analyse af energisparedirektivet er færdig senere i 2014.
Opgradering af kvotehandelssystemet: EU's marked for handel med CO2-kvoter skal gøres mere dynamisk, så der automatisk fjernes kvoter, hvis priserne kollapser, sådan som det er sket tidligere.
Udvinding af skifergas: Kommissionen præsenterer fælles retningslinjer for udvindingen af skifergas. Det såkaldte fracking er kontroversielt på grund af de miljømæssige konsekvenser, udvindingsmetoden kan have.
Analyse af energipriser: En rapport om sammenhængen mellem energipriser, konkurrencedygtighed og klimaindsats vil kaste lys over omkostningerne ved at have en ambitiøs klimadagsorden, og hvad det koster at lade være.
